Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 1. Universalhistorisk Vidskab - Latinsk Kragemaal en Gru for Aanden og en Pest for alle Tungemaal - Nygræsk aabner en levende Forbindelse med Oldtiden, ligesom Islandsk med Middelalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fordi Erfaring lærer, at Börn lære bedst baade at læse
og skrive, naar de först har lært at tale, om Bog-Sproget
end er ligesaa forskielligt fra, hvad de hörte hjemme,
som Dansken i vore Böger er fra Jydsken i Munden, og
længere ligger Gammel-Græsk slet ikke fra det Ny.
Dette er da, som Skridtet op af Graven til levende
Folk, det Kæmpe-Skridt, det lærde Væsen maa giöre,
for at blive en Velsignelse istedenfor en Landeplage;
thi bliver kun det levende Sprog, der giör fortrolig med
Homers, Herodots og Platos Aand, de Lærdes
Tungemaal, da faaer den hele Videnskabelighed med
Nödvendighed Liv, og dermed baade Betingelsen for og
Grunden til levende Virksomhed og Fremskridt; da bliver
Kappelysten og selv Ærgierrigheden Livet og Videnskaberne
gavnlig, kort sagt, da kommer Skolen af sig
selv i sin historiske, nordiske Orden. De Lærde vil da
bruge deres Sprog til, hvad det, anderledes end Latinen,
fremmer: til at trænge dybere ind i Oldtidens Aand,
og til at lette den videnskabelige Vexelvirkning,[1] men
naturligviis ikke til at forfuske Modersmaalet eller
fortrænge det fra Undervisningen, hvor det netop skal lyde
i sin hele Kraft og Fylde. Ja, naar vi slippe fra Rom,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
