Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 2. Myther og Mythologier - Forholdet mellem Phantasi og Forstand, Forestilling og Begreb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
Myther og Mythologier.
kun efterlignedes maadelig; saa Daaden sank dybt under
Forestillingen, Gudernes Sonner vanartede, og kunde
derfor ikke naae til Himmelen, men blev som Halvguder
hængende med Pegasus i Luften, eller styrtede, naar det
kom hoit, hovedkulds med Phaeton i Dybet.
Naar nu Gudeligningen og Himmelfarten lykkes saa
slet, kan Forklaringen naturligviis ikke, som den skulde,
blive en guddommelig Bevidsthed, men bliver langt snarere
Misforstand paa alt Aandeligt, som om alle Mytherne var
kun malede tomme Æsker, man enten maatte kaste bort,
eller see til at lægge lidt i, der ikke var for tungt.
Saaledes gik det da ogsaa omtrent i Grækenland,
og vi see det godt , at alle "Guderne , og Halvguderne
saa næsten med, var dode alt i Solons Dage; thi da er
Guderne og da er Billedsproget dodt, naar Mængden knæler
for Billederne, mens de Kloge lee kun ad dem eller lege
med dem. Under saadanne Omstændigheder har det
ingen Art med Opvækkelsen, de dramatiske Digtere for
soge, thi de blive da ikke, hvad de skulde være, en
aandelig Videnskabeligheds Herolder, men kun Koryphæer
ved Poesiens Ligbegiængelse, og stort mere blev de
heller ikke i Athenen , skiondt den græske Videnskabe
lighed har udodelig Ære af sin Heros, af Plato, som
virkelig fortjener, forholdsviis, at kaldes den guddomme
lige, da han for Alvor med store Evner provede paa at
linde og befæste den levende Tankekiæde, der forbinder
Himlen med Jorden, og Mennesket med de udodelige
Guder.
Videre kom Grækerne ikke, de forgudede Plato,
men fulgte Aristoteles, og meget videre har man ei siden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
