- Project Runeberg -  Nordens Mythologi, eller Sindbilled-Sprog /
143

(1870) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 3. Nordens Kæmpeaand - Völuspa, Grimners og Vafthrudners Maal, Vegtams, Thryms og Hymers Kvide, Skirners Reise, Hyndlas Sang, Lokegluffen og Ravnegalderet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

143
Mordens Kæmpeaand.
netop onske Kunsten, selv den allerbedste, langt borte,
saa vi skulde ikke bytte Nornekvadet bort for ti Iliader
og Odysseer, af den simple Grund, at i Hovedsmykker
er, som Guldsmedene selv sige, Guidet det Mindste, saa
Kunsten er Hovedsagen; men til at tåge og give ud af
er naturligviis Guidet Hovedsagen, saa der er det Raa
netop det Pure, og de storste Klumper de bedste, som
vor poetiske Guldsmed ogsaa strax anmærkede, saasnart
han kastede Oie paa Nordens Myther og sammenlignede
dem med de græske.*) Dog, ikke blot fordi, hvor der
er saadanne Guldklumper, kommer nok Smede, naar man
kun giver Tid, ikke blot derfor er Mytherne bedst i
deres raa Skikkelse, men ogsaa fordi kun i den er det,
Folkeaanden levende udtrykker og kiendelig speiler sig;
saa uden noget Sligt som Voluspa var vi vel aldrig
kommet til at see, det var i Norden, den universal
historiske Kamp-Anskuelse havde sit Billedsprog. Meer
vil jeg her ikke sige om Voluspas Jndhold, thi at det
gaacr fra Tidens Fodsel prophetisk til Gienfodelsen paa
hin Side Ragnarok, veed man vel; at hvad der vover
at omfatte hele Tiden i Grunden ei kan savne en naturlig
men kæmpemæssig Form og Sammenhæng, indsees let,
og Aanden lider ikke godt, at selv gode Venner rore
ved dens Oiesteen, der ikke er gjort ttl at skille ad,
men til at see med.
Om Oprindelsen lader sig historisk kun sige, at
) Det er naturligviis Oehlenschlåger, jeg mener, som, ved at pege
paa Danneligheden i vore Myther, gjorde selv gamle Baden
bange for at kalde dem raa.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:07:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordmyt/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free