Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 3. Nordens Kæmpeaand - Völuspa, Grimners og Vafthrudners Maal, Vegtams, Thryms og Hymers Kvide, Skirners Reise, Hyndlas Sang, Lokegluffen og Ravnegalderet - Volsungkviderne og Völunds Kvide som de udvandrede Gothers Bjarkemaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nordens Kæmpeaand. 149
bogstavelig skulde falde ned, men naar man seer sig til,
er det kun ham selv, der dumper, og der kommer ikke
andet ud af al den Larm, end at Solen gaaer ganske
rolig ned, som den pleier, og staaer op igien næste
Morgen, som er dens daglige Vane. Naar ellers ikke
det Uheld var tilstodt Forfatteren, at han over Hurlum
heien havde glemt, hvad han vilde sige, skulde vi for
modenlig hort, hvorledes Aserne paa en Maade, ved
Iduns Æbler, fik Bod for Balders Dod, saa de i det
Mindste kunde sove rolig paa den Skræk; men naar
man forst selv skal skabe dem af ingen Ting, man vil
hjelpe til Rette, er det intet Under, man bliver mat,
for man endnu er halv færdig.
Men nu Kvadene om Volsunger og Gjukunger og
om den gale Smed, der vilde op at age med Valkyrier
i Luften, hvorledes hænge de sammen med de Maal og
Kvider, vi nu har opregnet?
Læseren husker nok, jeg har bedt ham rive Bindet
af Bogen, saa han maa holde sig til Bogbinderen for
anden Sammenhæg mellem Bladene, end den, Aanden
kan give, og han veed formodenlig, at Volsungkvadene
er vor Deel af den store Pinebænk for Europas Old
grandskere, som jeg ingen Lyst har til at spåendes paa,
om jeg ogsaa engang, i et übevogtet Oieblik, kan have
lovet det. Saadanne Karle, der, som Sigurd Fofnersbane, er,
snart med og snart uden Horn, allevegne, fra Danmark
til Rhinen og Græklands Hav, eller fra Spanien til
Maglegaard, er det ikke nemt at sige om, hvor de egen
lig har hjemme, og det er klart, at de gamle Islændere
var ikke stort klogere derpaa end de Nye, fordi Tyd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
