Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - 3. Nordens Kæmpeaand - Gylfelegen, Bragesnakken og Skalda som en nordisk Poetik fra Middelalderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156 Nordens Kæmpeaand.
bliver det naturligviis et Sporgsmaal , hvormeget meer
end Omridset vi har fra forste Haand.
Som Bogen nu er, maa den naturligviis være meget
yngre end Harald Haarfagers Dage, ei blot fordi Thjo
dolf af Hvine citeres, men især, fordi Islænderne forst
længe efter begyndte at skrive paa deres Modersmaal;
men dog er den sikkert oprindelig en god Deel ældre;
thi var den et islandsk Værk fra det tolvte Aarhuudrede,
vilde, blandt Andet, vist de Myther, som nu findes i
Bragesnakken og i Skålda, været indlemmede deri, eller
Bragesnakken (BragaræQur) vilde dog ikke være en saa
daarlig Efterligning deraf. Gylfelegen er desuden aaben
bar et Værk for sig selv, med en egen Fortale og Slut
ning, og da nu Fortalen aabenbar er oversat fra Angel
saæisk*), og Bogens Anlæg saa afstikkende poetisk,
maa jeg nodvendig antage det Hele for Oversættels, og
Citationerne , saavel af Brage hin Gamle som af Thjo
dolf, for Oversætterens Bidrag til Værkets Forskionnelse
efter hans islandske Begreb. At hjemle Alt med Vers
af navngivne Skjalde var nemlig, som vi veed , Islander
nes Orm, og det gaaer her saa vidt, at et Vers om
Slaget i Bukkefjorden , hvor Skjoldene kaldes Valhals
Tag, anfores til Hjemmel for, at Valhal var takt med
Skjolde; men hvad Oversætteren ikke har mærket, var,
at alle Citationer fordærvede Legen, hvor Sagamændene
i Hoisædet selv forestilUde Aserne, og kunde da nok tale
*) Vi flnde nemlig i Fortalen, neie sammenhængende med den,
det saa velbekiendte angelsaxiske Slægtregister , med Odin
paa Enden , og med Oversætterens Anmærkning , at „ Vodin"
f. Ex. hos hans Folk kaldtes ..Odin.’1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
