Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fremstillingen - Asken Ygdrasil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207
Asken Ygdrasil.
Rata-Koster for det rette Navn , da er den Sag i
Orden*).
Angaaende Hjortene, er det klart, at hvad enten de
kaldes brunstige i Grimnersmaal eller ikke, saa er de det
dog, og afbilde, ved graadig at afbide de unge Knopper
paa vort Stamtræ, ganske rigtig de vilde Lidenskaber,
som fortære Livskraften, og selv Tallet slaaer nok til,
thi naar vi har nævnet Gridskheden paa Magt og Ære,
Gods og Gammen, vilde vel et femte Hovedstykke blive
som det femte Hjul til en Vogn, der, for at kunne
bruges, maa være Drivhjulet i en Dampindretning.
Forstod man ellers Navnene, vilde det vel klare sig,
hvad Inddeling de Gamle gjorde, men derom veed jeg
ingen anden Oplysning, end at Daain og Dvalin er to
bekiendte Dværgenavne, som hentyde paa de forkiælende
og berusende Lidenskaber, medens Dunor (eller Dyn
eyr) og Dyra-Thror tydelig pege paa de Dumdristige og
Rasende.
Hogen Veirfolner eller Veirlofner, som Gylfelegen
er ene om, kan, efter Navnet, betyde Veirhane eller
Vindspiller, og det var ikke saa urimeligt, at give Ornen
slig en Tjener, der kunde sige ham, fra hvilken Side
Vinden blæste) thi en saadan levende Anelse eller
Formodning har Menneskeaanden i sin Kreds jo virkelig,
og trænger under Livets Storme ogsaa hoilig dertil**).
*) costere er nemlig paa A. S. en Frister, og med »rata« kan vi
aldrig blive forlegne, enten vi saa vil udlede det af A. S. rade
o: hurtig, som passer godt nok, eller af et andet nærliggende
Ord i de nordiske Mundarter.
**) Man seer vel, at jeg udleder »fqlnir« af »at fole« og «lofniro
af »at 16be«. hvorimod vel Intet kan være at indvende. Et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
