Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fremstillingen - Odin, Hæner og Loder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Odin, Hæner og Loder. 271
peoiet. Hermed stemmer ogsaa de nyere Navne paa
Odins Brodre, thi „ Ve" (beslægtet med »vie og indviea)
betyder jo hellig Sky, Og „ Vile" (beslægtet med „ Vild"
og med „ Villie"- i alle nordiske Mundarter) betegner det
Egmkiærlige*).
Dette som Vink for hvem det huger , og vil man
h6re vor Skabnings Historie af Har i Gylfelegen, da har
den , om ikke Skriveren tog feil , lydt saaledes, at da
Borre-Sonnerne engang gik ved Strandkanten, fandt de to
Træstammer, som de tog og skabte Folk af, saa den
Første gav Liv og Aand, den Anden Vidd og Rørelse,
men den Tredie Aasyn, Mæle og Horelse. De fik der
hos baade Klæder og Navne , saa Manden kom til at
hedde Ask og Kvinden Embla, og fra dem nedstammede
Menneskekionnet under Midgaard*).
Mythologeme foretrække vel her, som sædvanlig, Gylfe
legen for Voluspa, og den prosaiske Eftersnak for den
poetiske Fortale, men at min poetiske Samvittighed ikke
tillader mig at træde i deres Fodspor, anmærkes i For
bigaaende , og hvad Menneske-Navnene angaaer , veed
jeg ingen bedre Oplysning, end at det vilde passe godt,
naar Embla var Humle og Ask hvad det er, og at noget
Lignende sikkert har svævet for de Gamle i Norden,
hvor det inderlige Forhold mellem Mand og Kvinde saa
dybt blev folt.
*) I Angelsaxisk er »wil« derfor i mange Sammensætninger, som
i «-wil-siå og wil-gesidas«, Udtryk for det som behager, som man
har god Villie til, og det Samme er Tilfældet med det misfor-
staaede Ord »vil-megir« (Kamerader) i det gamle Bjarkemaal
og Havamaal.
**) Gylfelegen p. 10.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
