Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fremstillingen - Thor, Uller og Tyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
366 Thor, Uller og Tyr.
i Thors Pande, uden at han dog blev det kvit, fordi
han roste sig for tidlig, og Gro blev saa glad over sin
kiære Gemal med den frosne Taa (loftet til Skyerne
under Navn af den tydske Fornuft), at hun glemte, des
værre ikke sit Latin, men al sin naturlige Galder.
Vidste man nu end slet ikke, hvad man skulde
giore af Mokkerkalven eller Narrifassen, Nimiils-Karlen
med Hestehjertet, da blev det dog immer en Bisag, som
han var selv; men jeg gior Araberen af ham, som,
aandelig talt, er den storste Vindhas, jeg i Historien
har modt, og som vel maa kaldes en Stalbroder til
Hrungner imod Thor, saa god, som Jetterne paa fri
Haand var istand til at skabe ham. Ligheden vinder
ogsaa betydelig, naar man betænker, at Hestekiærligheden
virkelig er et Grundtræk hos Araberen, og at Franken,
som fældte ham paa den historiske Skueplads, ganske
rigtig er Vindspilleren Thjalfe, som en Stund var Thors
Folgesvend.
Saaledes fik vi da historisk Bugt med den Steen
hugger og Leergraver, og Læseren bedes at huske, det
for os gior liden eller ingen Forskiel, hvad der svævede
for Mythesmeden, naar kun hvad vi lægge i Mythen er
godt at giemme og ligger magelig i den.
Vi komme nu til Æventyrene, hvori Thor forsogte
sine Kræfter, og at de har været mange, kan vi ikke
blot slutte os til af hans idelige Færdsel, fornemmelig
til Osterleden, eller ved Ostersoen, men det hedder og
saa udtrykkelig i Gylfelegen*) , at de maae staae tidlig
*) Gylfelegen p. 26.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
