Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fremstillingen - Brage og Idun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
410 Brage og Idun.
Eftermcele, hvorfor ogsaa Odin i Eriksmaal taler med
ham om de ventendes Giæster og sender ham i Hako
narmaal ud at byde Kongen velkommen, saa Giftermaalet
mellem ham og Alfedronningen (the Fairy Queen) er,
om ikke hvad man kalder naturligt, saa dog i Norden
historisk tilpas; thi vel fuldbyrdedes det kun maadeligt,
da Sagamunden fordum ægtede Kragemaalet, men Ret
ningen er dog Uendelig nok, og Efterslægten vil sikkert
langt bedre end vi forstaae sig paa det lykkelige Ægte
skab mellem den historisk-poetiske Veltalenhed og den
dramatiske Poesi, man i det gamle Norden halvveis
forgudede, under Navn af Brage og Idun. Da vil
ogsaa forst Bragebægeret (bragar-full) , hvori de Gamle
dråk Arveollet efter giæve Fædre og inddrak Forpligtel
sen til med Storværk at ære dem i Graven, komme i
sit rette Lys, og i Runerne paa Brages Tunge*) vil
man da ikke blot see Veltalenhedens Mærker, men ogsaa
et Varsel derom, at det var forst ved Hjelp af boglig
Kunst, at Brage hævede sig til Iduns Mærkesmand.
I mine Oine er altsaa Brage en Halvgud, der ud
trykker den oldnordiske Skjaldren og Valhals-Viisning paa
Kæmpehoien, medens Hermod, der i Hakonarmaal er
hans Stalbroder og i Baldersmythen en Helrider paa
Sleipner, udtrykker Tempelkvadet om Guderne i Asa
maalstiden, hvorom Voluspa giver os et ligesaa bestemt
som ædelt Begreb. Om Brage bestyrkes og, efter mine
Tanker, bevises mit Skion ved Scucos Hjarne Skjold] thi
*) Brynhildskviden C. U. 11. 201.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
