Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fremstillingen - Mimer og Heimdal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426 Mimer og Heimdal.
da han blev halshugget, sit Hoved, som Odin balsa
merede og spurgte til Raads, men Sunnen brugte til
Sværd , da jo unægtelig Hukommelsen betinger Forstan
den, og Historien mister Livet, naar den gaacr ud af
Munden, men kan dog balsameret i Blæk giore god
Tjeneste, baade som Raadgiver for et Odins-Oie og
som Sværd ien Heimdals-Haand ! Derfor, uagtet jeg
ikke kan rose mig af at forstaae det forste Ord, Mimers
Hoved klogtig talede*), finder jeg det dog rimeligt nok,
som Brynhild siger, at det var om alskens Runer, og
jeg tænker, Læseren gior ligesaa.
Ligesaa lidt som jeg nu kunde være enig med My
thographerne om at soge Heimdals Modre i Regnbu-
Farverne, ligesaa lidt naturligviis kan jeg med dem finde
Gyngebroen (Bifrost) i Buen selv; men var det kun
deres Mening, at Buen afbilder for Oiet den usynlige
Bro mellem Himlen og Jorden, mellem Aandens og Le
gemets Verden, som Billedsproget slaaer og Forstan
den skal forsvare, samt at det deilige Farvespil ogsaa
afbilder Kilden, hvoraf aandelig Forstand udspringer, da
skulde jeg, langt fra at trættes med dem, paa Timen
give dem Ret.
At Heimdals Navn har piint Fortolkerne, er ingen
lunde hans Skyld, men kom blandt andet af, at de ikke
forstod Angelsaxisk, thi det betyder ligefrenr Jord-
Deleren (heim-deilir) og Land-Maaleren, som passer godt
paa ham, ei blot fordi han skal værne om de himmelske
*) Brynhildskviden C. U. 11. 200, hvor det dog sagtens ogsaa er
Heimdal, der staaer paa Bjerget med Mimers Hoved til sit
Sværd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
