Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fremstillingen - Njord og Frey
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434 Njord og Frey.
pige i dyre Domme for sit gode Sværd, er da Alt hvad
vi kan ansee for grundmythisk. At der nu altid hos
Mængden, og efterhaanden hos Alle, vilde klæbe noget
Ureent ved det hedenske Monster paa Naade og Mildhed,
folger af sig selv, saa det var intet Under, at Frey reed
paa en Griis fra Olav Paas Betræk ind i Ulf Uggesons
Husmandsdrape*); men det er kun de urene Dyr, der
dvæle ved Sligt, hvoraf der ogsaa udenfor de hedenske
Myther er nok, da vi derimod studse ved, at Freys For
gabelse i Gerde lægges ham mythisk til Last, som en
Letfærdighed, hvorom Haddings Forbindelse med Hard
grippe giver en herlig Oplysning. At for Resten Gylden
borste oprindelig ingenlunde har været Freys Ganger,
men hans Trynehjelm (Hildesvin) , er alt bemærket, og
Skibbladner, som udentvivl skal sige vLykkesJcibet" (af A.
S. blæd), udtrykker for mig Hjertesproget , som, naar
Aand opliver det, har altid Medbor og bærer det Gud
dommelige bedst, skiondt det kun er ringe til Syne.
Saaledes beskriver nemlig Mythen det kunstige Skib, der
kunde bære alle Guderne i fuld Rustning, men ogsaa
lukkes sammen til at ligge i en Lomme**).
I Ynglingesaga forekommer Frey vel som Drot i
Upsal, efter Odin og Njord, men er dog klarlig den
samme mythiske Person, der efter Doden dyrkes som
Gud for Fred og gode Aaringer; og det er en hoist
mærkelig Etterretning, vi ved den Leilighed faae : at ikke
alene kaldte Svenskerne det Freys Fred, hvad ellers
") Skålda p. 104.
••) Gylfelegen p. 48. Skålda p. 132.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
