Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fremstillingen - Asynjerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
450 Asyøjerne.
Nordens Kvindekiærlighed, kaster paa den, og jeg tvivler
slet ikke dm, at denne Glands omsider vil gestalte sig
til et eget Kunstværk, der gior Fruen Ære. At Loke,
den Tyveknegt, har stjaalet Smykket, mens Fruen sov,
vil jeg ingenlunde nægte, thi selv nylig har der jo været
en Tid, da den platte Peerjæns-Forstand berovede den
nordiske Kvindelighed sin poetiske Glands; men slige Tyve
rænker lykkes aldrig længe, og saa længe Fruenavnet,
der, efter Oldtidens Vidnesbyrd, udsprang af Freyas, er
et Hædersnavn for Nordens Kvinde, tor vi ogsaa haabe,
Fjederhamme?t og Brysingsmykket bliver hendes Klenodier.
Uagtet nu Frigg og Freya udtrykke Alt hvad Odin
fandt guddommeligt hos Kvinden, kan vi dog ikke ganske
med Taushed forbigaae, hvad Kvindeligt der i det En
kelte er blevet mythisk udhævet og meer eller mindre
forgudet, og her mode vi da strax Saga, der ikke blot
nævnes blandt de fem eller syv og tyve Stadsdamer i
Skålda, og næst efter Frigg i Gylfelegen, men har selv
i Grimnersmaal sit eget Huus og Hjem, hvor Odin er
en daglig Giæst, saa det lyder:
Paa Gyngebænken,
Hvor Bolger svale
Gaae lukt henover
Med Lyd og Glam,
Der Odin sidder
Med Saga blid
Til daglig Vane
Ved Drikkabord,
Beskeed da giores
I Gyldenskaal").
*) Grimnersmaal C. U. I. 43. Gylfelegen p. 28.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
