Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fremstillingen - Fimbulvinter og Ragnarok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.«•
480 Fimbulvinter og Ragnarok.
springende naturlige Tro paa en virkelig Aandeverden i
det Hoie, med Virksomhed i det Lave, der er fælles for
Adelmennesket i det Bele. At nu Billedsproget er det
eneste Natursprog, hvori man kan tale levende om det
Usynlige og Guddommelige, og at Digterne, som fodte
Mestere i dette Sprog, er Folkenes naturlige Propheter
og Mythesmede, forudsætter jeg som afgjort, og paastaaer
derfor, at naar et Folk har sine sidste virkelige Digtere,
der ikke lege" med Billedsproget, men udtrykke sig for
Alvor levende og kraftig deri om Guddommen og Menne
skeheden, om det Forbigangne, Nærværende og Til
kommende, da har Folket sit Ragnarok, som bliver
kiendeligt derpaa, at baade Folket og Sproget tabe
derefter den Aand o: Livskraft, der forhen besjælede
dem, hvorved da naturligviis ogsaa Begges historiske
Selvstændighed og Vigtighed endes, og Adelfolket taber
sig i den store Verdenspobel, der kun, aandelig talt,
har Maal og Tal, men ingen Vægt. Slige Ragnaroker
er nu vel ingenlunde afskaffede ved Christendommen, da
dens Indflydelse paa Folkelivet ei vil vare et Oieblik
længere end dens poetiske Udtryk; men dens underlige
Magt til at opvække af Dode, indvikler dog nodvendig
Forholdet, som vi derfor skal lære at kiende i Heden
skabet. At nu Grækerne havde deres Ragnarok i Alex
anders, og Romerne deres i Augusts Dage, lader sig ikke
godt miskiende, og at de gamle Nordboer fik deres i det
trettende Aarhundrede, lader sig let opdage; men stirre
vi vist paa Oldsagnene, da skimte vi Forvarsler, saa store,
at, uden Christendommens Hjelp, var hint sikkert aldrig
oplevet. Jeg vil ikke her gientage, hvad tit er sagt i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
