Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fremstillingen - Fimbulvinter og Ragnarok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482 Fimbulvinter og Ragnarok.
imod selv er en stor poetisk Daad og Begivenhed , lige
dyrebar og lige tro en Skildring af den graa Oldtid,
om end alle Navnene var blevet udeladte eller udkradsede
i Haandskrifterne. Derimod skal vi lægge vel Mærke til,
at Guldets yngste historiske Tilnavn er «Rolv Krages Sæd
paa Fyresvold» saa dermed slutter Guldalderen, som
om Ordsproget ogsaa her vilde stadfeste sig: at hvem
der saaer Penge, hoster Armod, og vi skal tillige agte,
at i Rolvs Dage staaer det store lisslag paa Væneren
mellem Kong Ale i Norge og Kong Adils i Sverrig, saa
det er en Ragnarokstid for hele Norden, hvormed Aser
nes egenlige Liv og de poetiske Kiendinger slutte, ja, for
at vi ret klart skal see det, byder Bjarke jo lydelig Trods
til Odin, om han meer tor vise sig paa Valpladsen*).
Dog, Bjarke og Rude, som blæser ad Odin og
Frigg, fik ogsaa udlevet, Kæmpe- og Skjoldmo-Tiden fik
ogsaa sit Ragnarok, og det er Braavalleslaget, hvormed
Stærkodder ligesaa vel ender sine Bedrifter, som Skjold
moerne Visne og Viborg deres, saa det er intet Under,
at det buldrer i Bjarkemaalets Efterklang (Stærkodders
Vise), som om Verden skulde forgaae.
Man kunde derfor med Rette kalde Leiregaards
branden det danske, og Braavalleslaget det gotiske Ragna
rok, og vil man see et norsk, behover man blot at folge
med Snorre til Fidje og til Håkon Adelsteens Gravhoi,
hvor Skaldespilderen med sit Hakonarmaal aldeles ender
den gamle mythiske Tid, hvorover Aserne svævede. Vil
man endelig see et islandsk Ragnarok, da læse man
Njalssaga, og forstaaer man mig endda ikke, faae vi op
give Haabet om at forstaae hi nauden.
*) Sagnet er hos Saxo nemt at flnde, og i Skålda p. 150-54. 180.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
