Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fremstillingen - Asakviderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
492 Asakviderne.
paa Træ: Saa lagde de den saa snildelig, tvertover
Brudens Knæ.
Det da var den unge Brud, tog Hammeren i sin
Haand: Det vil jeg for Sanden sige, hun vendte den
som en Vaand.
Forst slog hun den Tossegreve, den Trold baade
leed og lang: Saa slog hun de andre smaa Trolde, at
Dorren den gjordes dem trang.
Sorgfuld’ da vare de Giæster, og alle de Nordnæs
mcend: De finge Hug og dodelig Såar, deraf saa bleg
nedes Kind.
Det var Loke Leyemand, monne sig saa vel om
tænke: Nu ville vi fare hjem til vort Land, og spone
vor Fader en Enke. Saa vinder man Sverkind*).
Der har været, og er maaskee endnu, en norsk
Vise om det Samme, af hvis tyve Vers Peder Syv kun
anforer eet, fordi Indholden var eens, men det er Skade;
thi deels siger han selv, at der kaldes Loke ikke Leye
mand men Lagenson, og Tossegreven Jotulen, og deels
viser det anforte Vers, at det har været en ganske
anderledes Vise, som det ikke blot vilde været morsomt,
men lærerigt, at sammenligne med den danske, Verset
Ondes nemlig saadan:
Torekal kom af Skogje heim
Trætte var han og mode,
Tiuvan har stole bort hammeren hans,
**) Kæmpevisebogen 1695. S. 122-25. At spone En noget til, er
at skaffe ham det; men mig synes, det var rimeligere at kalde
ham en Enke! Leyemand er sagtens det tydske »Leumund«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
