Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fremstillingen - Hengst og Hors
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hengst og Hors. 497
ventelig selv kaldt Hengst sin Stamfader, og det er hoist
mærkeligt, at vi iios Sacco, netop i Kong Halvdans Tid,
finde en Beske mellem de jydske Hovdinger, thi det er
aabenbar samme Navn som Æske*\ der paa alle Slægt
registre gaacr for Son af Hengst, der fulgte voxen med
ham fra Hjemmet, og efter hvem Nogle sige, at Kon
gerne i Kent kaldes ÆsMnger. Da imidlertid Æsk, lige
som det bekiendte Askmand (Orlogsmand), efter Fleres
Sigende kun var hans Tilnavn, har det Samme ventelig
været Tilfælde med Hengst, der klinger nok saa mis
tænkeligt, saa baade Hingst og Hoss kan godt gaae paa
Græs ved vore Strande, uden at Nogen dromte derom,
fordi de naturligviis herhjemme ikke brugte den angel
saxiske Forklædning, men axlede deres eget Skind.
Dette skal vække vor Opmærksomhed paa alle de JBret
landstog, vi finde i Saxos forste fem Boger, og tåger
jeg ikke meget feil, er der siden aldeles tyst om Bret
land, indtil der under Harald Hildetand ymtes om et Tog
til Nordhumberland, som Saxekroniken lærer os nærmere
at kiende.
Naar vi nu huske, at Bretland blev ligesaa lidt ind
taget, som Rom blev bygt paa een Dag, og at de nor
diske Besog havde begyndt, endnu for Romerne sagde
Oen Farvel, da vil det ikke undre os, at vi, foruden
Tpstes korte Besog og Fridlevs bankede Troie, finde
Sagn om tre seierrige Tog: under Frode Haddingson,
’) Steph. Saxo p. 28 og Dansken I. 94, som jeg nær aldrig havde
hittet igien, fordi, ved et besynderligt Tilfælde, Henviisningen
fattes i alle de Registre, jeg slog op, selv i det, jeg.selv har gjort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
