Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Nordboernes Forbindelse med Rusland og tilgrændsende Lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
VI, S. 405—411. Vi kunne derfor her fatte os med noget større
Korthed, end det ellers vilde have været muligt.
Russerne nævnes af byzantinske Forfattere allerførst ved
Aar 774, da Theophanes omtaler deres første Anfald paa det
østromerske Rige, hvilket de angrebe paa 2000 smaa Skibe, men
bleve slagne af Kejser Constantin Kopromymos. Dette Sted
forklares imidlertid ogsaa paa en anden Maade, idet man
oversætter τα ρουσια χελαυδια med „de røde Skibe“, ikke „de
russiske“. Dog vil man isaafald have ondt ved at sige, hvad dette
var for Skibe. Kruse antager derfor, og vistnok ogsaa med
Rette,[1] at Stedet sigter til Russerne. I Forbindelse med de
byzantinske Anliggender, skjønt ikke af nogen byzantinsk
Forfatter, nævnes de dernæst ved Aar 839 i den bekjendte
Beretning om Kejser Theophilos’s Gesandtskab til den tydske Kejser
Ludvig den Fromme, i de saakaldte bertinianske Annaler:[2]
„Misit etiam cum eis quosdam, qui se, i. e. gentem suam, Rhos
vocari dicebant, quos rex illorum, Chacanus vocabulo, ad se
amicitiæ, sicut asserebant, caussâ direxerat, petens per memoratam
epistolam, quâtenus benignitate imperatoris redeundi facultatem
atque auxilium per imperium suum totum habere possent, quoniam
itinera, per quæ ad illum Constantinopolin venerant, inter barbaras
et nimiæ feritatis gentes immanissimas habuerant, quibus eos, ne
forte periculum inciderent, redire noluit. Quorum adventus
caussam imperator diligentius investigatus, comperit eos gentis esse
Sueonum, exploratores potius regni illius nostrique quam amicitiæ
petitores ratus, penes se eo usque retinendos judicavit, quod
veraciter invenire posset, utrum fideliter eo necne pervenerint; idque
Theophilo per memoratos legatos suos atque epistolam intimare
non distulit, & quod eos illius amore libenter susceperit, ac, si
fideles invenirentur, et facultas absque illorum periculo in patriam
remeandi daretur, cum auxilio remittendos; sin aliàs, unâ cum
missis nostris ad eius præsentiam dirigendos, ut quid de talibus
fieri deberet, ipse decernendo efficeret“. Dette Sted er
saamegetmere mærkeligt, som man af Udtrykket „comperit eos gentis esse
Sueonum“ har villet udlede, at disse Russer vare ligefrem svenske,
eller sendte direkte fra Sverige. Imidlertid ligger dette
ingenlunde nødvendigt i Udtrykkene, af hvilke man ligesaavel kan faa
ud, at de blot vare af samme Nation som Svearne. At de vare
sendte fra et Land hiinsides Østersøen, omtales ikke med et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
