Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Nordboernes Forbindelse med Rusland og tilgrændsende Lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
»
tur" (Germ. 46). En saadan Blanding ved Egteskab med Slaver
seer man netop senere at denationalisere Russerne, da den sta
dige Vexelvirkning med Folk af samme Race ved det nordiske
Vikingelivs Ophør begyndte at tabe sig. At noget lignende kunde
finde Sted med de Russer, Rossolaner eller Roxolaner, der om
tales af Klassikerne som sprængte mod Syd i Dnjæpr-Egnene,
er ingenlunde urimeligt, ligesaalidet som at de skulde have anta
get en Levemaade, der passede til Culturforholdene, til de locale
Forholde og til de i Egnen forherskende Nationers Skikke, uag
tet man endog her maa tilstaa, at Roxolanernes tunge Bevæb
ning lidet passer paa et let Rytterfolk, der forøvrigt boer paa
Vogne, men stemmer mere med hvad vi senere kjende som de
nordiske Stammers Armatur, end med det lette Costume, hvormed
Slaverne ifølge Prokopios’s Beretning (de bell. Goth. 111. 14) kæm
pede saagodtsom halvnøgne. Hvad der nu endelig her gjør Ud
slaget, er Jornandes’s bekjendte Fortælling {de rebus Geticis c.
24), om hvorledes den gotiske Konge ErmanariJc lod den roxo
laniske Kvinde Sanielh sønderrive af Heste, men til Gjengjæld
saaredes dødeligt af hendes Brødre Sarus dg Ammius, der søgte
at hevne hendes Død. Man gjenkjender her altfor tydeligt det
samme Sagn, der opbevares i de forhen 1 meddeelte Uddrag af
den ældre og yngre Edda, til at man et Øjeblik skulde tvivle
om Identiteten. Ifølge Eddasagnene om Vølsungerne m. m. var
det fra Hdnaland, altsaa fra Nordtydskland, at Gudrun begav
sig over Fjorden eller Søen (Østersøen) til Kong Jonakr, som
hun egtede, og hvem hun fødte Sønnerne Sorli og Hamdir (paa
Gotisk rimeligviis Samla, Diminutiv af Sarus, og Hamapius), samt
hos hvem Datteren Svanhild (Got. Svanhilda) blev opdragen.
Jonakr maa altsaa have været Konge over det Folk, som Jor
nandes kaldte Roxolaner. At han var en Konge over et germa
nisk Folk, sees af Navnene. Jornandes, ’der skrev i Midten af
det 6te Aarhundrede, har vel givet hiint Folk det Navn, som i
de- østlige Egne var gængs. Imidlertid er det mærkeligt nok,
at den samme Ambrosianske Codex af Jornandes, der, som vi
forhen 2 have anført, istedetfor Suethans, hvor Svearnes Navn
omtaltes, læste Subveans eller Suhveans, som langt mere nærmer
sig den skandinaviske Form, ogsaa her har analoge Varianter3.
1 [o: i Antiq. Russes I. S. 40-41. 57-60].
2 [a: i Ant. Russes I. S. 64].
3 [Læsemaaderne Sanielh og Roxolani findes ikke i noget Haandskrift, men ere
Gjætninger af Udgiverne i 16de Aarh.].
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
