Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Nordboernes Forbindelse med Rusland og tilgrændsende Lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
dog ikke synderlig plausibelt. Vistnok findes den tshudiske Be
nævnelse nßuotøolaineu som n ßoxolani" hos de ældre græske
Skribenter, men heraf kan man strengt taget ikke slutte mere,
end at, isærdeleshed i den ældste Tid, tshudiske Nationer vare
saa talrige endog i Pontus-Egnene ved Grækernes Grændser, at
deres Benævnelses-Maade af disse blev fortrinsviis etterlignet
eller optagen; det beviser ikke, at Navnet ej skulde oprindeli
gen være opstaaet hos Nationen selv. Og hvorledes skulde des
uden Araber og Byzantinere have faaet Benævnelsen Ros, der
ej er den tshudiske, naar det ikke var umiddelbart fra Folket
selv? Vil man nu i vort eget Oldsprog lede efter en Etymologi,
kunde det synes, som om man havde en Ledetraad i Benævnel
sen Ruzar om de nyere eller slaviserede Russer. Men denne
Benævnelse tilhører i vort Oldsprog kun en senere Periode og
er øjensynligen optagen fra de nyere Russer selv som noget
ganske fremmed, hvis oprindelige Rod i Landets eget Sprog
man forlængst havde glemt. Tåger man nu i Betragtning, at
Russerne af Byzantinerne kakles c Pwcr, og at Tshuderne udtale
Navnet Ruotzi, faar man ud, at Navnets oprindelige Form baade
maa have havt et langt o, og efter dette en Lyd af is eller ds.
Her ligger det nu nærmest at udlede Navnet fra samme Urform,
hvoraf Verbet at ræda, Gotisk rodjan, stammer. Thi Formen
ræda er i vort Oldsprog opstaaet ved. Omlyd, bevirket af det
bortkastede j, og skulde oprindeligere hede roåja; man kan ved
at sammenligne de ældste. Sprogmonumenter med Sikkerhed
slutte, at Omlyden først i det Bde og 9de Aarhundrede kan
være bleven regelret vedtagen, og i de allerældste Tider altsaa
neppe kan have været brugelig; Endelsen ja er blot en Afleds-
Endelse, og den egentlige Rodform er rod". Nu har man i
vort Oldsprog Levninger af en gammel Participial- eller Verbal
substantiv-Form, der dannes ved at føje Endelsen -si til Verbets
Stamme; saaledes jdtsi af at jdta (samtykke), jdtsi bliver alt
saa = jdtandi, samtykkende; heitsi v&heita (love), heitsio: lovende ;
hugsi af Jiugr, eftertænkende. Af rodja, tale, vilde altsaa denne
Substantivform være rodsi, talende, en Benævnelse, som det lig
ger en barnlig og naiv Nation yderst nær at anvende paa sig
selv i Sammenligning med hvilkensomhelst anden Nation, der
taler et den uforstaaeligt Sprog, og som navnligen i disse Egne
sees at have været brugelig, thi ogsaa Slaverne kaldte og kalde
sig SlovaM" af Slovo", Ord, modsat Ikke-Slaverne, Njemsi o:
de Stumme. Man kunde endog fristes til at gaa saavidt, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
