Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Nordboernes Forbindelse med Rusland og tilgrændsende Lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
Tid virkelig allerede beboede det nuværende Finland, og at de
egentlige Finner eller Lapper boede nordenfor. Man seer og,
at han ved at bruge Benævnelsen Fenni, o: Finner, et Navn,
som blot Nordboerne bruge om disse Folk, og Siiones o: Be
boerne af Svipj6S hin miMa", samt Udtrykket om Kvinderegi
mentet, der forudsætter Formen Kvænlandil, at alle hans Ef
terretninger ere øste af germaniske Kilder. Det samme sees
og af Benævnelsen Æstyi om de tshudiske Ehster, et Navn, der
vistnok blot er opstaaet hos Germanerne paa Grund af deres
Lands østlige Beliggenhed — de selv kaldte sig aldrig saa —,
og af Navnet paa Ravet glesum, det germaniske Glas, Gies, Gler,
hvilket han fejlagtigen antager brugeligt hos Ehsterfolket selv.
7. Plinius’s Etterretninger om de nordiske og østlige For
holde ere endnu noget ufuldstændige, dog viser Navnet Guttalus
paa en af Hovedfloderne, hvilken han lægger østenfor Vistula
d: Weichsel, og som saaledes neppe er nogen anden end Pre
gel, at Goternes Besiddelser dengang allerede maa have strakt
sig til denne, thi i Guttalus kan man ikke miskjende et gotisk
Ord som Gut-albi o: Got-Elven, en passende Benævnelse paa
en Grændseflod. Plinius kjender, ligesom senere Tacitus, de
tydske Germaners Inddeling i Ingævoner, Istævoner og Hermi
oner, men istedetfor, som Tacitus, kun at bibeholde Tredelin
gen, der nøje passer med Forholdene, og hvori man netop ty
deligt seer i Ingævonerne den østtydske eller gotiske, i Istæ
vonerne den vest- eller nedertydske, og i Hermionerne den over
tydske Green, opstiller Plinius endnu som en egen Klasse Vindi
lerne, under hvilke han regner Burgundioner, Variner, Cariner,
Guttoner, lutter Folk, om hvilke det af senere Etterretninger er
tydeligt, at de netop høre til den gotiske Hovedgreen, og saale
des skulde henregnes til Ingævonerne, under hvilke han derimod
henfører Teutoner og Chaucer (Cimbrerne nævnes og, men tyde
ligt kun fordi man var vant at nævne dem sammen med Teuto
nerne), der burde være regnede til Istævonerne; ligeledes anfø
res som en egen Afdeling Peucini Bastarnce nærmest Dacien,
hvilke dog enten maa have været Hermioner, eller, efter hvad
vi ovenfor have viist, maaskee Roxolaner, hvilke han da rigtig
nok har Ret i at nævne som en Klasse for sig selv. — lacitus
sætter i sine Annaler (11. 62—63) Goterne allerede i Nærheden
af Markomannerne i Bøhmen: saa langt idetmindste maa altsaa
deres Rige paa den Tid have strakt sig. Peucinerne, Venderne
og Finnerne veed han ej, om han skal henføre til Germaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
