- Project Runeberg -  Om Nordboernes Forbindelse med Rusland og tilgrændsende Lande /
26

(1873) [MARC] Author: Peter Andreas Munch - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Nordboernes Forbindelse med Rusland og tilgrændsende Lande

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

26
pidojos. Det Sted, hvor Goterne først landede og fæstede Fød
der, kaldtes efter dem Gotiskandza. De droge derpaa til Ulme
rugernes Hjem, ligeledes ved Oceanet, og underkastede sig dem
tilligemed deres Naboer Vandalerne. Her tiltog Folket saaledes
i Talrighed, at den femte Konge fra Berig, ved Navn Filimér,
Gudareiks" eller Gunpareiks’ Søn, besluttede at søge nye Boliger
og førte Folket til et skythisk Land, som de selv kaldte Ouin,
Onim eller (Hun (Læsemaaderne ere usikkre), hvor Landet be
hagede dem saare, og hvor de besluttede at gaa over en Flod,
der hindrede dem Passagen, for at bosætte sig hinsides. Men
under Overfarten gik Broen itu under dem, og kun Halvparten
kom heldigen over, de øvrige omkom. De Reddede kom nu
med Kong Filimér til Spalernes Land og overvandt disse; som
Sejerherrer iilte de nu til de Egne af Skythien, der ligge det
sorte Hav nærmere, saaledes som det næsten paa historisk Viis
fortælles i deres ældgamle Kvad, hvilket og den ypperlige goti
ske Historieskriver Ablavius bevidner i sin særdeles troværdige
Historie" (Jornandes’s egne Ord, Cap. 4). Efterat have bosat
sig nærmere det sorte Hav, bleve de noget mere cultiverede;
Folket deelte sig nu i tvende Hoveddele, Visigoterne (Vestgo
terne) og Ostro- eller Austro- Goterne (Østgoterne), hine med
Fyrster af Balpernes, disse med Fyrster af Amalernes Æt (Cap.
5). Der indblandes nu en heel Deel af de getiske Begivenhe
der, som intet have med de gotiske at bestille. Dertil hører
for en Deel Beretningerne i Cap. 11, om Goternes Oplærer og
Lovgiver Diceneus JBoroista, samtidig med Sulla i Rom. Thi at
Diceneus og Boroista, hvad enten de ere een og samme Person
eller to forskjellige, tilhøre den getiske Historie, viser Strabo,
der temmelig udførligt fortæller om Aexottøsoc, der, medens Boips
fkVra£ herskede over Geterne, beklædte den Gude- eller Profet-
Værdighed, som Zamolxis havde indstiftet (S. 298); Børebistas
var, fortæller han endvidere (S. 303), en statsklog Mand, der
ved en fortrinlig Regjering gjorde sit Folk saa mægtigt, at han
kunde gaa over Ister og herje Thrakien ligetil Makedonien og
Illyrien, saaat Romerne selv bleve ængstelige og Cæsar tænkte
paa at bekrige ham (S. 298); Børebistas havde, siger han, stor
Hjælp af Dekæneos, der havde opsnappet nogle Kunstgreb i
JEgypten; endelig sammenligner han (S. 762) flere gamle Profe
ter og Skalder med Moses, og blandt dem Dekæneos, som, sam
tidigt med ham selv (xafr^jjiac), profeterede for Børebistas. Nav
net idetmindste, og maaskee noget af de Manden tillagte Insti

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:11:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordrus/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free