Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Nordboernes Forbindelse med Rusland og tilgrændsende Lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
Høg begyndte at rive Fjædrene af sig, for derved ligesom at
give Kongen et Billede af hans sønneløse Tilstand, og Kongen
lod sig derved bevæge til at nedtage Broder, førend det endnu
var for silde. Bikke, som frygtede, at hans Løgn skulde blive
opdaget, begav sig til Swavildas Brødre, Hellesponterne, og for
talte dem Alt. De sejlede strax afsted forat hevne hendes Død,
og Bikke skyndte sig forud for at melde deres Ankomst. Jar
merik indesluttede sig i sin Borg. Paa Vejen opstod der Uenig
hed mellem Angribernes Folk, idet Nogle beskyldte Andre for
ulovligen at have tilvendt sig noget Gods, heraf opkom Slags
maal, og mange bleve dræbte. Da de derfor mistvivlede om at
kunne storme Borgen, spurgte de om Raad hos en Troldkvinde
ved Navn Guthruna (Guprun), der slog Jarmeriks Folk med
Blindhed, saaat de dræbte hinanden indbyrdes. Medens Helle
sponterne benyttede sig af denne Forvirring, kom Odin de Dan
ske til Hjælp og bød dem at forsvare sig med Stene. Enden
blev, at baade Angribere og Forsvarere faldt. Jarmerik, af hvem
Hænder og Fødder vare afhugne, væltede sig blandt de døde
Kroppe. Her ender Sagnet ganske pludseligt hos Saxo, der kun
tilføjer, at Jarmerik succederedes af Broder, om hvilken han for
resten intet veed at fortælle. Meget af dette skriver sig maa
skee fra Saxo’s egen Pen, da her findes umiskjendelige Forsøg
paa at udmale og forklare enkelte Detallier, f. Ex. naar det he
der, at en Deel af Hellesponternes Hær dræbte den anden; han
sigter nemlig her aabenbar kun til Sagnet om Sørle og Hamder;
ligeledes naar han omtaler Troldkvinden Gudrun, som ingen an
den er end Sørle’s og Hamders Moder.’ Men Hovedbegivenhe
derne i den Deel af Sagnet, som Saxo har tilfælles med Edda,
nemlig Tidsrummet efter Kongens Giftermaal, indeholder dog
alle de mest charakteristiske Puncter af Edda-Sagnet saa nøj
agtigt og paafaldende, at vi her ikke kunne tænke paa nogen
Opdigtelse af ham; vi gjenfinde, hvorvel i en noget forskjellig
Combination, ogsaa den plukkede Høg, Hestenes Rædsel for at
træde Dronningen under Fødder og Jørmunreks Lemlæstelse.
At Broder", hvilket her ved en temmelig let Navnfordrejelse
staar for Randver", efter Saxo slipper derfra med Livet, maa
vel ansees som en blot Misforstaaelse. Men er saaledes denne
Deel af Sagnet at ansee for egte, da maa ligeledes den første
Deel, som omhandler Jørmunreks eller Jarmeriks tidligere Skjebne,
være det, og vi maa antage, at Saxo har havt Oldkvad, som vi
ej længer kjende til, Oldkvad, som middelbart eller umiddelbart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
