Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Nordboernes Forbindelse med Rusland og tilgrændsende Lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
\
hidrøre fra Goterne, thi kun for disse er Ermanarik vigtig før
hans Berørelse med Eddasagnet. Hovedomridsene af Saxo’s Sagn
er, at Jørmunrek, Jarmanrik eller Ermanarik, Goternes Konge, i
sin Barndom fangedes af Slaverne eller Venderne, men siden ved
List undflyede fra dem, tiltraadte Regjeringen i sit eget Fædre
land, som han forøgede ved store Erobringer, endog af Sla
vernes eget Land; at han derpaa anlagde en vældig Hovedborg,
bekrigede Svanhilds Brødre og tiltvang sig hendes Haand. Re
sten stemmer med Eddasagnet. See vi nu bort fra den aaben
bare Fejltagelse hos Saxo, at han localiserer Sagnet i Danmark,
og derfor maa udmale ethvert Tog som et Søtog; og anvise vi
saaledes Jørmunrek hans rette Plads som Goternes Konge i det
vestlige Rusland, da stemmer Beretningen godt med Jornandes’s
Ord, at Ermanarik undertvang Venderne (Veneter, Slaver og
Anter) foruden mange andre Folkeslag. Hans faste Borg maa
vi søge etsteds i Rusland eller Polen, og Hellesponterne blive
Roxolaner, som Saxo maaskee har tænkt sig boende ved Palus
Mæotis, vore Forfædres Ellipalta, en Misforstaaelse af Eie palus
(det græske sXrj af EXos og det latinske palus), af hvilke det
første Navn ifølge Jornandes, Cap. 23, brugtes om det asovske
Hav. Saxo’s Fremstilling viser os saaledes maaskee den dan
ske Variant af Sagnet, medens vi af Eddadigtene kjende den
norske; da Danerne ifølge det Foranførte stode i nærmere For
bindelse med Goterne, end de øvrige skandinaviske Nationer, er det
heller ikke at undres over, at flere Sagn om den mærkelige
Goterhelt har vedligeholdt sig hos dem, end hos de fjærnere
Nordmænd. At Sagnet i det Hele taget ej af Saxo er laant hos
tydske Forfattere, vil lettelig sees ved at sammenligne Beret
ningen hos ham med Vilkinasaga og Niebelungenlied, der ej
kjende noget til Ermanariks særegne Dødsmaade eller Svanhild,
men mere fremstille hans Forhold til Theoderik og Etzel; hos
dem fremtræder heller ikke Bikke under dette Navn, men som
Sifka, Siebich (Sibihho). 1 Indeholder altsaa Saxo’s Beretning
væsentlige Dele af det gotiske Oldsagn, som i Danmark have
’. See udførligere herom W. Grimm’s deutsche Heldensage". Det Eneste, som
Saxo synes at have laant fra Tydskorne, men som rigtignok ogsaa kan have
staaet i de gotiske Sagn, er Beretningen om hans Systersønners Hængning;
det er de saakaldte Harlunger: Imbrecke og Fr iti la, i Vilk. S. Ed-
gard og Aki, i Vidsifeskvadet Herelingas: Emerca og Fridla (C.
Ex. S. 325).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
