Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Nordboernes Forbindelse med Rusland og tilgrændsende Lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
pojas (o: Jordbelte); paa Hirschvogels Kart i Herbersteins Rejse
kaldes de montes diett Cingulus terræ, og ifølge den persisk
kirgisiske Sproglærers udtrykkelige Opgivende for Alexander v.
Humboldt selv betyder uralmalc i den turko-kirgisiske Dialekt
at omgjorde", hvoraf man vel kunde slutte til Existencen af et
absolut Rodord ural, Belte, ligesom Verbet aghyzmak, skrige,
er dannet af aghyz, Mund. 1 Bag disse var der i den fjærneste
Oldtid, som vi ovenfor have omtalt, maaskee et Hav, eller ret
tere, det kaspiske Hav og Aralsøen stode i Forbindelse med
Nordiishavet.2 Nordenfor vare Frost-Egnene; mod Vesten gik
rimeligviis Kundskaben neppe videre end til Valdajhøjderne med
deres uhyre Skove; mod Syd kom Stepperne og Kaukasus, ved
hvilken igjen det sorte Hav begyndte. Paa de store Sletter,
omgivet af de ovennævnte Grændser, var altsaa det egentlige
Midgardr, hvorom selv den Omstændighed synes at vidne, at
vore Forfædre i antik eller poetisk Stiil fornemmelig bragte
Ordet eik, Egetræ, til at betegne alleslags andre Træer; dette
forudsætter nemlig, at Egen maa have været den i deres Ur
hjem hyppigst forekommende Træsort, hvad den i den histori
1 See Humboldt: Central-Asien (tydsk Overs, ved Mahlmann), 1 Th., S. 299.
5 See nysnævnte Værk, 2 Th., S. 441. Her heder det: Netop under denne
Meridian (66° 46’ 47" ø. L. Paris) begynder et mærkværdigt System af Søer.
Hævninger mangle ogsaa fremdeles, ligetil Meridianen af Miask. Først træf-
fer man i Steppen en Fure af 5° Brede, derpaa kommer man til Udløbene
af Ural, ved Foden af den Mughodjar-Kjæde, som strækker sig fra S. V. —
N. 0. under 49° Br. ind i Kirgisernes Slette. 1 Regionen af de smaae, ofte
rosenkrandsformigt forbundne Søer bemærker man isærdeleshed (fra N. mod
S.) Übagan-Denghiz, /Sary-iiLWjoa-Gruppen og Aksdkal-Barbi, som kun ligger
25 Miil N. N. 0. fra Aral-Søen. Det Fænomen af gradeviis Udtørring, som iagt-
tages paa Aralsøens Breder, vender overalt tilbage i Steppen. Kirgiserne
vide, at flere Rosenkrands-Søer fordum kun udfyldte et eneste Bækken. Ef-
ter en skarpsindig Gisning af General Gens fandt i alle Tider en Vandfor-
bindelse Sted mellem Aral , Søerne Ak-sakal og Sary-Kupa, Ulu-Turgai, Ta-
ran-Bækkenet og Tshagli-Søen. Det er ligesom en Fure, som man kan for-
følge fra S. V. til N. 0, hinsides Omsk mellem Irtysch ogObi, først gjennem
Baraba-Steppen, hvori Søernes Tal er saa overordentlig stort, derpaa nord-
ligt hinsides Surgut gjennem Samojedernes Sumpe i 0. for Berezow indtil
lishavets Kyster. De gamle, hos Chineserne opbevarede Traditioner om en
bitter Sø i det indre Sibirien, hvilken Jenisei skal have gjennemløbet i
sit nedre Løb, have maaskee Hensyn til Levningen af hiin gamle Udgydelse
af Aralsøen og det kaspiske Hav i nordostlig Retning. Den Idee, at en
stor Deel af det indre Asien i fordums Dage har været et indre Hav, sy-
nes endog at være de nyere chinesiske Skribenter heel fortrolig. — Cfr.
ogsaa Humboldt’s fragmens asiatiques I. p. 44— 46.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
