Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Nordboernes Forbindelse med Rusland og tilgrændsende Lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
saamange andre Sagn fra Syden, hvilke vi ovenfor have seet,
ej alene kunne være, men og sikkert ere komne ind i Norden,
thi paa saadanne Sagn satte netop vore Forfædre Priis, og Re
miniscentser deraf indeholdes vel og i Sagnet om Ætter-nistapen,
som meddeles i de første Capitler af Gautreks Saga (jvfr. Pom
pon. Mela om Hyperboræerne). 1 Skulde nu Hyperboræerne hen
føres nogensteds i Verden, saa maatte det efter vore Forfedres
senere Forestillinger netop være i Jøtunheim eller Egnene mel
lem det hvide Hav og Novaja Zemlja. Ere vi altsaa beretti
gede til at adskille Jotunheimr og Glæsisvellir fra hverandre
og betragte dette sidste som noget for sig selv, der intet har
med Jøtunheim at bestille, saa ledes vi og til at antage det
for en oprindelig mythisk, altsaa imaginair og utopisk,
Localangivelse, ligesaavel som Valholl og IdavelUr. Med dette
sidste torde det endog befindes at være eenstydigt. Eddasag
nene fortælle nemlig, at der i Asgaard udenfor .Valhalls Døre
staar en Lund, kaldet Glasir, hvis Løv er det røde Guld, der
om citeres i Snorra-Edda nogle Linjer af et gammelt, nu tabt,
Kvad (I. 340) :
At Glasir stendr At Glaser staar
med gyldent Løv
med gullnu laufi,
fyr Sigtys solum, foran Sejerherrens (Odins) Sale,
Det vil dog altid blive tvivlsomt, om Benævnelsen Odåinsakr er ligefrem
laant fra de sydlandske Sagn om Hyperboræerne eller det kun er sat i For-
bindelse dermed og virkelig hidrører fra den gamle hedenske Tid — noget,
som i og for sig er rimeligt og desuden stemmer med de tydske Nationers
Mythcsagn. Angelsaxerne havde saaledes deres neorxenavong ; med dette Ord
oversætte de „Paradis" ; Ordet synes at være sammensat af ne (privativum) og
veorc, Verk, altsaa nden evige Roes (farniente) Hjem". Muligt kunde det
vel og være, at odåinn oprindeligen ej var at udlede af ddinn, død, men af
det ældgamle Verbum, som hos Angelsaxerne lyder don, Tydsk thun, og hvoraf
vort dåd samt i gotiske sammensatte Ord Endelsen déps. Hos Vulfila over-
sættes nrapaSsiaog ene ved vaggs Xax’ i^oyr^ (H. Cor. 12, 4). Old-
højtydskerne have oftest wunnigarto, hvilket i Oldn. maatte blive vingardr
(af vin, Got. vinja, hvoraf vel ogsaa nærmest vingolf bør udledes) ; Oldsaxerne
have Himmelvangen", hebenwang, men ved Siden deraf ogsaa odashém eller
up-odashém, hvilket Ord ifølge Vocalforholdene svarer til et oldnorsk, der vel
maatte være sammensat ntaudr, audigr, men dog altid i Udtalen paa en paa-
faldende Maade nærmer sig oddinsakr og vel kan have bidraget til, for dem
af vore Forfædre, der kjendte Oldsaxernes Sprog, endnu mere at sammen-
knytte Mvtherne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
