Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Nordboernes Forbindelse med Rusland og tilgrændsende Lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
nerne sydligtboende Folk, sudrpjod, sudrænir, f. Ex. i Atla-
Tcvida Str. 14,2 ; i Sigurdarkvida 111 benævnes Sigurd Fafnersbane
i eet Vers (Str. 4) baade hinn sudræni og Unn hunski. I For
hold til Goterne, idetmindste den Afdeling af Goter, over hvil
ken de saakaldte Niflungar eller Gjukungar herskede, nærmest
Burgunderne,1 synes det derimod, som om Hunerne boede nor
denfor, thi Sigurd siges under sit Ophold hos Gjukungerne at
være dræbt a sudrvega" (Gudrunarkv. 11. Str. 8), og i Oddru
nargrdtr Str. 14 heder det om Hunekongen Atles Plan at bort
gifte sin Datter til en Gjukung, at han vilde sudr gefa" hende,
bortgifte hende sydpaa". — Nærmere at forklare Sigurd Faf
nersbanes Forhold til de andre Huner og Goter ligger her uden
for vor Plan. Vi ville blot holde os til den vigtige Omstændig
hed, at Sigurds Eige endog af Kvadsamleren til den ældre Edda
angives at ligge i Frankland, altsaa den vestlige Deel åf Neder
tydskland, medens Hunerkongen Atles Land antydes noget øst
ligére beliggende. (Mornaland, det østl. Land, omtales som en
Deel deraf eller idetmindste som nærmeste Naboland i Oddru
nargrdtr, Str. 1). At Eddadigtenes Hunar ere identiske med de
tydske Hiinen, Hinnen, Heunen, Hui/nen, efter hvilke de be
kjendte saakaldte Hunenbedden (Halvkorsgravene) ere opkaldte,
kan ej være nogen Tvivl underkastet, og af de mange Steder
hos tydske Forfattere, hvor Navnet forekommer (see især Grimm,
deutsche Myth. S. 489 fgg., hvor de fleste Beviissteder ere sam
lede), kan man neppe drage i Tvivl, at Benævnelsen oprindeli
gen er appellativisk og tilkjendegiver en Kæmpe eller vældig
Kriger. Denne Forklaringsmaade synes og at følge af Betyd
ningen af det oldn. Hunn, der egentlig betegner en Convexitet
eller det øverste Fremstaaende, f. E. af Tømmer og andre lig
nende Gjenstande. Derfor kaldes endnu i Norge Hmi den øver
ste convexe Deel af en Tømmerbjælke, som først fraskæres, naar
Bjælken skal sauges til Planker; ligeledes plejede man at ind
dele Hvaler, der skulde opskæres til Trankogning, i visse hunar
eller bestemte Stykker. „ Runar" kan saaledes egentlig over
sættes med de fremragende" og svarer paa en vis Maade til
proceres, hvilken Benævnelse vi nylig ovenfor have sammen
lignet med æsir, anseis. Nogen nøjagtig Localbetegnelse ligger
saaledes ikke i Hunernes Navn, og man maa vistnok give Grimm
Medhold, naar han antager, at dets Betydning til forskjellige
1 See Anm. til Eddadigtene i Iste Bind [af Ant. Busses, S. 16].
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
