Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Nordboernes Forbindelse med Rusland og tilgrændsende Lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
sende. Det er ikke sjældent, at de i Historien sædvanlige Fol
kebenævnelser nétop ikke ere udgaaede fra vedkommende Folk
selv, men fra andre, som med dem kom i Berørelse, f. Ex. naar
Rasena-Folket kaldtes Etrusker, Same-Folket Finner, o. fl. d.
At den mythologiske Hunerkonge Atle og den historiske, af de
undertvungne Germaner benævnte Attila paa denne Maade tid
ligt maatte sammenblandes og -en næsten uopløselig Forvirring
i denne Henseende opstaa, kan ej forundre os. W. Grimm har
i sin deutsche Heldensage" .tydelig viist, hvor tidlig denne Sam
menblanding hos tydske Forfattere begynder at yttre sig. I
Niebelungenlied er den gjennemgribende; her faar Etzel Bro
deren Blodlin (Bleda), og ved hans Hof vrimler der af Russer,
Græker, Polakker, Vlacher, Kievere og Petscheneger (V. 1279,
1280). I alt øvrigt er Etzel den germaniske Atle; hans Fader
kaldes Botelung, en Reminiscents af Eddadigtenes Budli, skjønt
det vistnok nærmere kunde passe paa Atle selv, da det ligefrem
svarer til Budlungr = Budles Søn. At nu den Forestilling, at
Atle skulde være den historiske Attila, maa have været uad
skillelig fra Sammenblandingen mellem de mythiske og histori
ske Huner, og saaledes vel og har foresvævet Forfatterne af
Atle-Kvadene, er vel utvivlsomt og maa nøje tages i Betragt
ning ved Vurderingen af de der forekommende Local-Angivel
ser. Forresten er det et stort Spørgsmaal, om ikke mere af det,
som man efter Jornandes skulde antage for historiskt, kun er
Overførelse fra gamle Sagn, ja om ikke endog Sagnet om Sørle
og Hamder hører til dette Slags, overført fra en mythisk Ermana
rik til den historiske, hvis Tilværelse man efter Ammian ej kan
betvivle (L. 31, C. 8), men hvis Død dog efter denne beskrives
forskjelligt fra Jornandes, da Ammian fortæller, at han ved
Hunernes Indfald dræbte sig selv. Idetmindste sees det af Jor
nandes, at Vidga, got. Vidugåuja, oldt. Wittichouwe, — en af
Sagnkredsens Hovedpersoner, og ikke mere eller mindre histo
risk end Atle og Jørmunrek, med hvilken sidste han i de tyd
ske Sagnbearbejdelser staar i nøje Forbindelse, — allerede fore
kommer som en af de Helte, der besanges i Goternes gamle
Mythekvad; det heder nemlig i Cap. 34, hvor et Stykke af Pri
scus’s Beskrivelse over en Rejse til Attila citeres: ingentia si
quidem flumina . . . transeuntes, venimus in locum illum, übi du
dum Vidigoja Gothorum fortissimus Sarmatum dolo occubuit" ;
at her sigtes til det bekjendte Raben-Slag og Vidgas Ende
ligt, idet han paa Flugten springer i en Aa, eller ved denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
