- Project Runeberg -  Om Nordboernes Forbindelse med Rusland og tilgrændsende Lande /
59

(1873) [MARC] Author: Peter Andreas Munch - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Nordboernes Forbindelse med Rusland og tilgrændsende Lande

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

59
r
ere de samme som Tacitus’s Æst ver, følger ej ligefrem af Nav
net, hvilket, som vi ovenfor have bemærket, og hvad der især
kan sluttes af den angelsaxiske Benævnelse Eåstland, blot er en
hos Tydskerne. paa Grand af Landets østlige Beliggenhed, op
kommen Betegning. Men naar, som vi have se«t, allerede
Ptolemæos nævner Galinder og Sudaner, og naar Jor
nandes blandt Ermanariks Undersaatter nævner Inaxunger,
der ej kunne være andre end de lettiske Jaczwinger, paa
Russisk Jatvjager, 1 hvorved saaledes de nuværende preussisk
litauiske Lande allerede da befolkes med lettiske Folkeslag,
saa maa man og regne Hæsterne eller Æsterne til disse, og man
har i Bibeholdelsen af den tydske Benævnelse Ester baade om
Preusser og Letter, og siden om de finniske Rah vast, et Exem
pel af samme Slags, som Vedvarelsen af Navnet Bajohemum,
Bøhmen, efter de første keltiske Beboere, gjennem den tyd
ske og siden den slaviske Bebyggelse, paa Muligheden af, at et
Landskabsnavn kan holde sig gjennem forskjellige, endog til for
skjellige Sprogstammer henhørende, Befolkninger.
19. Goternes og Gepidernes Historie efter den nysskildrede
Periode vedkommer ej vor nuværende Materie. Vi vende atter
tilbage til Roxolanerne og Gardarike, som vi i Sagaerne ej gjen
finde, førend i Ynglingasaga og det mærkelige Sogubrot. Saxo
omtaler dog af og til Russerne (Butheni) og andre Lande i
Østen. Den mærkeligste af hans Benævnelser er Hellespon
ten, som ofte forekommer. At han dermed oftest mener Eg
nen ved Dyna-Flodens Udløb, viser hans Fortælling om Hadding,
der bekrigede Loker, Kureternes (Kurernes) Konge, og dernæst
Handuvan, Hellespontens Konge; det heder, at Hadding belej
rede Handuvans By Duna, altsaa vistnok etsteds ved Dyna-
Floden eller idetmindste i Østersø-Landene. Imidlertid har ogsaa
den af os forhen omtalte Fordrejelse af sX-*] -paludes til Elli
palta og dette igjen til Hellespont hos Saxo givet Anledning
til Forvexlinger med Egnene ved det azovske Hav. Hans Cure
tes, Curi eller Curii ere Kurlænderne, ettersom de nævnes
i Forening med Sember og Semgaller (L.VI, S. 280), men
naar han i Starkadsangen (L. VIII. S. 403) paa een Gang omta
ler baade Curetes og Curii, skulde man tro, at Curetes her, og
maaskee andensteds, kan være Fejlskrift for Cureles, Karelerne
eller Kyrjalerne, hvis Land af Russerne kaldes Korela. Hvor-
preussiske Folk i Pruteni, Jaczwingi, Liihuani cum Samagitis et Losihali.
1 Miechow, Chronic. Polonorum, Cracoviæ 1521 p. 40, inddeler nemlig de lettisk-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:11:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordrus/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free