Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Nordboernes Forbindelse med Rusland og tilgrændsende Lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
nerne m. fl. nys havde forjaget eller dræbt Varjagerne, hvoraf
Anarchi var opkommet, saa faar det Hele mere Udseende af, at
de herskende Rodser eller Nordboer ved et Oprør af Slaverne
vare bragte i Knibe og søgteHjælp hos sine Stammefæller hiin
sides Østersøen. At disse Stammefæller nærmest maatte blive
de Svenske, er en anden Sag, og det er vel ingen Tvivl under
kastet, at Rurik osv. vare Svenske, men de vare det paa Grund
af Sagens Natur, ej paa Grund af Navnet Roslagen.
24. At bestemme det ældste Garderiges Udstrækning mod
Østen maa naturligviis paa Grund af Kildernes Magerhed være
saagodtsom umuligt. Længere end til henimod Jaroslavl og
Moskva kan det neppe have strakt sig, thi Landet østenfor var
forlængst optaget af Tshuder (Mordviner, Tsheremisser osv.). Gar
deriges senere Udstrækning mod Østen og Syden lærer den russi
ske Historie os.
Garderiges Navn er sammensat af det oldn. gardr, D. Gaard,
Gotisk gards, Angels, geard, og rilci, Gotisk reiki, Angels, rice.
Gardr, der kommer af det i Oldn. übrugelige giråa, i Got. sæd
vanlige girdan, omgjorde, beslægtet med det tydske gurten, be
tegner oprindelig et H e gn (valium), sidenefter ogsaa detlndhegnede,
og bruges i de skandinaviske Lande mestendeels om enkelte
fundi med Huse, tydsk Gehofte, tildeels ogsaa om befæstede
Steder, hvilket isærdeleshed synes at have været Tilfældet, naar
det anvendtes paa Byer eller befæstede Pladse i Rusland og
overhoved i de østligere Egne. Det svarer saaledes her fuld
kommen til det nuværende gorod, gl. slavonisk grad, der ogsaa
egentlig er det samme Ord, svarende til den oldn. Ord-Stamme
gard, efter samme Analogi som Vlad eller Volod i Vladimir,
Volodimir, Vsevolod, Igivlad til Vald i Valdemar, Visevald,
Ingevald. Localiteten i hine flade Egne, forenet med Rodsernes
Herskerforhold til Slaverne, maatte nødvendigviis give en gorod
større Betydning i Garderige, end en Gaard i Skandinavien;
en gorod i Garderige blev et Herresæde, en befæstet Plads eller
ligefrem en By. Det var fra disse Byer eller Herresæder, at
Rodserne beherskede Landet, og Navnet Gaardenes Rige" er
derfor særdeles betegnende. Man sagde ofte ogsaa slethen
Gardar, Gaardene, Dat. i Gurfium. Da Benævnelsen aabenbart var
ældre, end Fremstaaelsen af Ladogaborg, Novgorod og Kiev, kan
den ikke væsentlig være laant fra disse, der kaldtes af vore For
fædre Aldegjuborg (sl. Starygrad), Holmgardr og Kænugardr, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
