Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Nordboernes Forbindelse med Rusland og tilgrændsende Lande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
rodsiske Navn paa- Vladimir Monomachs Søn Mstislav har været
Harald, og saaledes den Skik, foruden det slaviske Navn og det
ehristelige Døbenavn, endnu at bære et nordiskt Navn, fremde
les er vedbleven. Denne Mstislav kaldes i den danske Konge-
Genealogi, meddeelt hos Langebek (Scriptt, 11, 154—163) Izis
lavus, hvilket altsaa er Fejl istf. Mstislavus (Micislaus?), hvad
der ogsaa let kan forklares. Navnet Målfrid, rettere Mahnfrid,
paa Mstislavs Datter, der først blev gift med Norges Konge Si
gurd Magnussøn, siden med Erik Emun i Danmark, har ikke
været ualmindeligt i den russiske Kongeæt, thi ved 1166 omta
les Malfrida, Datter af Svjatoslav Vsevolodovitsh i Tshernigov,
og ved Aaret 1000 omtales en Malfridas Død. Etslags Antyd
ning af, at det rodsiske eller oldnordiske Sprog endnu ikke for
sømtes ved Storfyrsternes Hof, ligger i den Yttring af Vladimir
Monomach (f 1125) i hans Formaninger til sine Sønner (Karam
sin, 11. S. 134): min Fader lærte fem Sprog uden at forlade
sit Hjem". Blandt disse maa enten det nordiske regnes, eller
ogsaa forudsættes som Modersmaalet, ellers bliver det vanske
ligt, for ei at sige umuligt, at udfinde, hvilke disse fem for
skjellige Sprog monne være (Græsk, Tshudisk, Polovtsisk, Let
tisk, Oldnordisk).
32. I det 12te Aarhundrede, da den østlige Deel af det
rodsisk-slaviske Territorium begyndte at blive den mest anseede
Deel af det russiske Rige, medens den vestlige tildeels var ad
splittet under Smaafyrster, var det vel først, at Skandinaverne
lærte de Navne paa disse indre Dele at kjende, som vi finde
omtalte, især i Orvarodds Saga og de geografiske Optegnelser.
Det vigtigste af disse Navne var Sus dal, der ved første Øje
kast viser sig at være en nordisk Form; Navnet gjengives i
Oldn. Sudrdalir eller Surtsdalir. Susdal nævnes allerførst ved
Aar 1022 hos Nestor, i Anledning af en stor Hungersnød i disse
Egne. Den egentlige Stad Susdal ligger noget ovenfor Flo
den Nerls Udløb i Kljasma. Det maa oprindelig, tilligemed
Rostov, have hørt til den Deel af Riget, som paa Stifternes Tid
laa under Bielozersk, eller det tshudiske Rusland. Denne Deel
tilfaldt ved Delingen efter Jaroslav den yngste af Brødrene,
Vsevolod, hvis Etterkommere fra denne Tid af, om de end bleve
Storfyrster, dog betragtede Susdal som sit Stammeland. Der
for kaldte Nordboerne, endog efter Opbyggelsen af Vladimir og
Moder, og som, omendskjønt hun paa en vis Maade var uafhængig, siden hun
var Enke efter Magnus Nilssøn, dog neppe har villet egte sin Faders Fiende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
