Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXI
citatstof er hentet fra vor allerinteressanteste kulturperiode, fra
de aar da det moderne Norge blev grundlagt, at det dreier sig
om idéstrømninger som hittil er blit utilstrækkelig belyst i sin
fulde sammenhæng, at dette citatstof tilslut samler sig i en fast
formet utviklingslinje med utgangspunkt i nogen faa generelle
realistiske idéer og med endepunkt i moderne virkelighetsskih
drings frembrudd i norsk aandsliv.
I denne avhandling, hvor det først og fremst gjaldt til«
strækkelig klart at faa belyst intelligenspartiets idéindsats, har jeg
fundet det overflødig at gi nogen sammenhængende fremstilling
av partiets kampe med Henrik Wergeland. Disse stridigheter er
ofte nok behandlet av tidligere forfattere; jeg har bare berørt
dem, forsaavidt som de gir karakteristiske uttryk for realismens
idéer, slik intelligenspartiet satte dem ind.
Disse kampe fremgik heller ikke, mener jeg, av et i sin
dypeste grund principielt motsætningsforhold mellem Wergelands
og Welhavens partier. Begge var grepet av en i væsentlig grad
realistisk farvet tidsstrømning, men ut fra motsatte utgangs?
punkter, som vi senere skal se.
Gjæringen i 1830*aarenes Norge var saa gjennemgripende
og voldsom, og de nye forskjelligartede tendenser i tiden maatte
hver for sig føre en saa forbitret kamp for sin eksistens, at
deres forkjæmpere blev fanatikere, ute av stand til at fornemme
sammenhængslinjene i tidens kampe og bøie sig ind under dem.
Det er et overordentlig karakteristisk træk i 1830*aarenes fysiog=
nomi, at Wergeland og Welhaven hver for sig mente at ha
forpagtet den nye tid og dømte motstanderen som efterligger og
»romantiker« — det var mot romantiken og dens utslag de begge
i virkeligheten førte sine kampe, tiltrods for at de var nødt til
at bruke den som utgangspunkt og bare delvis magtet at arbeide
sig ut av den og faa skapt fuldgyldig form for tidens nye livs*
indhold.
Romantik—realisme.
Den »romantik« og »realisme« som den følgende avhand*
ling vil beskjæftige sig med, er begge historisk givne og sterkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
