Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
som naar han er munter, en tredie som naar han frygter, en
fjerde som naar han haaber, en femte saaledes som Forfat«
teren, naar han var ond, grusom, misundelig o. s. v., eller naar
han var i den Alder, i den Stand, og havde havt den Op«
dragelse o. s. v., vilde i Følge sin Aandsbeskaffenhed tale og
handle, saa at Charactererne i et Digt blive ligesom Digterens
forskjellige Sindsstemninger personificerede. Endnu har Ingen
skrevet saa objectivt, at man kunde skjelne en ganske selv«
stændig Individualitet hos de af ham tegnede Characterer;
men ligesom Børnene almindeligviis alle have noget af Fa«
deren, saa have Personerne i et Skuespil eller en Roman alle
noget af Forfatteren, som dannede dem, og ere i saa Henseende
ligesom Sødskende, enhver med sit Træk af Faderen . . .
Men man glemme da heller ikke, at det ikke om nogen dra«
matisk Characteer lader sig sige, at han taler, som han efter
sin Stand i det virkelige Liv vilde tale.«’)
Trods enkelte berettigede ting iblandt røber allikevel
dette indlæg en mangel paa psykologiske nerver, paa realistisk
sans, som maatte forekomme Welhavenpartiet rent avlægs, og
som alt i begyndelsen av 1830«aarene stiller Nicolai Werge«
lands æstetik og Henrik Wergelands digtning i den skarpeste
motsætning til de tendenser som arbeidet sig frem inden
intelligenspartiet.
Mulig kan det være at særlig Henrik Wergeland ikke
var saa blottet for menneskeskildrende evne som man har
villet ha det til — det er ialfald sikkert, hans og farens teorier,
som gik ut paa at det omtrentlige var godt nok, skulde
ikke hjælpe ham langt paa vei mot noget psykologisk gjen«
nembrudd.
Nicolai Wergeland blotter i disse linjer baade sig og
sønnen, det lar sig ikke negte.*)
J) S. 81, 86. *) At Nicolai Wergelands ord virkelig gir uttryk
ogsaa for Henrik Wergelands æstetiske opfatning paa dette punkt, frem*
gaar av den meget karakteristiske og interessante Rhapsodie af et paatænkt
Svar til Welhaven fra H. Wergeland, som findes i studentersamfundets
haandskrevne blad for 2. febr. 1833. Prof. Løchen henviser til denne
2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
