Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
fæster sig i Sjælen, end det Latterlige, som vi ved nærmere
Betragtning stedse ville finde at være et væsentligt Element
af den Gjenstands Individualitet, der fuldstændigen skal
skildres. Det er derfor uretfærdigt . . at dadle Skalden, der
giver os et i de mindste Enkeltheder speiltro Billede af de
rige Naturscener, han med . . ægte Humor parodierer.«
I tilknytning til disse refleksioner gir forfatteren følgende
citat, som danner en interessant parallel til Edmund Burkes
krav (Vidar nr. 50—51) om en fuldkommen individualisering
av menneskeskikkelsene like ind til de mest realistiske,
lavkomiske træk:*) »Wie hoch und fest und schön musz
der Dichter stehen um sein Ideal durch den rechten Bund
mit Affengestalt und Papagaiensprache auszudrücken und
gleich der groszen Natur, den Typus des göttlichen Eben=
bildes durch das Thierreich der Thoren fortzuführen.« (Jean
Paul: Vorschule der Aesthetik, 1ste Abtheilung’)). —
I det hele gir Vidars oversatte literære artikler glimt paa
glimt av de idéer Burke utvikler saa veltalende i sin »Kunst«
theori«, og som Schweigaard hadde knæsat fra sin allerførste
optræden. I en artikel om Walter Scott’) heter det om hans
kvindeskikkelser at de paa ingen maate er »Idealer af Skjøn«
hed eller Dyd, men Virkelighedens Skabninger, af Kjød og
Blod . . Intet der (i W. Scotts naturskildringer) er overfladisk,
intet Idealt. Alt er dybt følt og hentet lige ud af Livet.«**)
!) S. 241. 2) Vidar, nr. 15, s. 118-19.
*) Vidars redaktion har ogsaa offentliggjort disse to artikler samtidig.
Avhandlingen om Bellman staar i Vidar nr. 51.
**) I en langt senere, oversat artikel om Goethe (Vidar, nr. 82, 83) fce«
breides han den virkelighetstroskap som altid taler ut av hans digt«
ning: han er »overalt kun Naturens Referent«. Imidlertid er det
ikke vanskelig at se hvad der har interessert intelligenspartiet i
denne artikel (foruten emnets aktualitet; Goethe var jo nylig død
og blev ivrig diskutert netop den gang). Det var de tildels meget
fængslende psykologiske overveielser den indeholdt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
