Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
lige Bekjendtskab med den besjungne Gjenstand, hvoraf den
ene kan fremgaa i sit Væsen, og med fuld Beskuelighed.«
Det er derfor som konklusion paa en i sin kjerne
realistisk gjennemarbeidet kunstopfatning, at Welhaven hævder
»Poesien . . som en selvstændig skjøn Kunst, der i sine for«
skjellige Yttringer og Forgreninger kun har Betydning og
virker som saadan ved en høi Klarhed og Fuldendthed . .«’) —
Det er meget interessant at iagtta hvordan denne op«
lagrede realistiske sans hos intelligenspartiet straks skaffer sig
praktisk anvendelse, ikke bare i en ny revolutionær literatur«
kritik, men ogsaa paa et andet vigtig punkt i vor nationale
utvikling, i gjengivelsen av vore hjemlige sagn og eventyr.
Det er netop »Behandlingens« betydning paa dette om«
raade P. A. Munch understreker, naar han i sin kritik av
Fay es sagnsamling uttaler: ». . Det fortjenstfulde i Gransk«
ningen oversees let under en mangelfuld Fremstilling, og det
saamegetmere ved et saadant Verk, hvor Foredraget er af
væsentlig Betydning.«2)
Det er saa langt fra et romantisk sværmeri, men for en
stor del netop de kraftige realistiske drag i vor nationale
literatur som drog intelligenspartiet mot den norrøne digtning
og folkepoesien. Fra dette synspunkt er det Welhaven frem«
hæver »den herlige Sagakreds . . hvori Urfædrenes Sæder og
Egenheder ere fremstillede med en Sandhed og Nøiagtighed,
der giver de stumme Mindesmærker Røst . ,«:i)
Hvor dypt Welhaven i virkeligheten var grepet av vor
gamle storhetstid, fremgaar av hans sammenligning mellem
sydens og nordens oldtidsskatte i hans artikelrække Norske
Musæer, hvor det bl. a. heter: »Nordboens Hjem var . . for
barskt og fattigt, og han selv formeget Kæmpe til at hans
Udødelighed skulde kunne udgaae fra noget Andet end hans
Heltesind og hans Kraft, derfor er hans Gravmæle, den raae
Bautasteen, ligesom sammenvoxet med den storartede Natur
der billedlig fremstiller hans Liv og hans Charakter . . .
i) Vidar, nr. 26, s. 201-2. Sst., nr. 58, s. 48. 3) Sst.,nr. 63, s. 88.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
