Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
for som nu skjændigen at forhuttle og sammenjaske vore
Dialekter i vild Uorden. Man vilde da, ved en kritisk
Sondring og Sammenligning, og ved at etablere en konstant
Orthographie, kunne opstille et for hele Norge fælles Tale«
sprog, blot med enkelte Afvigelser i Udtalen hos de for«
skjellige Egne. Havde man nu først faaet dette bragt i
ordentligt System, kunde man skrive deri ... og hvo der
havde Lyst dertil, kunde bruge det som bestandigt Skrift«
sprog . . . Man kunde paraphrasere vore Oldforfattere i hiint
Sprog, eller rettere, det behøvedes ikke, da man, vant til hiint,
strax vilde forstaa Oldsproget, naar dettes Orthographie blot
var ubetydelig forandret.«’)
I en note tilføier han: »Man kunde f. Ex. udgive en
kort Kongesaga, som Fagurskinna, eller og et Udtog af Heims«
kringla og Fagurskinna, med gothiske Bogstaver, og med al
den Modification i Orthographien, som de i Norge skrevne
oldnorske Bøger selv antyde. . . Det er sandsynligt, at et
saadant Skrift vilde af Almuesmanden forstaaes og ivrigen
søges.« Selv gik Munch straks til handling.
»Var først Kjerlighed og Fortrolighed med vore Forn«
lævninger udbredt i Landet, vilde snart en renere Stræben
efter Selvstændighed i Literaturen følge,« hadde han hævdet.*)
Næste nummer av Vidar bringer »Prøver af en Over«
sættelse af Heimskringla«. Disse oversættelser holdt han
trofast paa med saalænge Vidar utkom, og de er utført med
!) Vidar, nr. 2, s. 14-15.
*) At disse P. A. Munchs sagabruddstykker tillike fremkom som en
slags protest mot Jac. Aalls sagaoversættelser, maa ansees som utvil
somt. Den unge P. A. Munch med sin lærdom og med sine mo«
derne videnskabelige utgangspunkter fandt mangt og meget at utsætte
paa Jac. Aalls arbeider. Saa sent som i et brev til George Stephens
av 14. febr. 1849 taler han om Jac. Aalls »fejlfulde og ukritiske
danske Oversættelse« (Maal og Minne, 1912, s. 153). En nøiere
sammenligning mellem Jac. Aalls og P. A. Munchs sagaoversættelser
vil kanske gi interessante resultater til belysning av norsk sprog«
utvikling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
