Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
Patriotisme . . . Desto stærkere pretentere de Navn af liberale
Cosmopoliter.«
Henrik Wergeland gjenoptar sine angrep i 1833 med en
»Fortsat Mønstring af Vidarraserne«. »Bladbestyrets Aands*
gaver saavelsom den Fasthed hvormed det forfølger sit Meed
. . har givet Tidenden sit afgjorte Præg; dette letter Opsynet
dermed, medens det, atUfrisindet især snoer sig under Over*
sættelser, hvis Anskuelser og Ansvar Redactionen naturlig*
viis deler, kun kan skjærpe Opmærksomheden . .«’)
Det er av interesse at lægge merke til at baade Werge*
land og Welhaven tyr til England efter vaaben, naar det
gjælder at forsvare sine æstetiske teorier: »At Vidar lærer
os, at »Poesiens Egentlige er den ædle Simpelhed«, det lader
sig nu vel — omendskjønt der fremsat som almindeligt Cri*
terium — kun bekræfte om enkelte, og det efter gamle og
nye Ordensregistre, underordnede Arter af Poesie; og idet*
mindste veed Edinb. Review at give ganske andre Definitioner
deraf.«2)
Først i 1839 blir den artikel trykt som Henr. Wergeland
her sigter til. Rimeligvis har Campbellerstriden og Colletts
knusende kritik av Wergelands produktion gjort sit til at den
blev fremlagt for norske læsere.
I Intelligentsblad for Kunst, Literatur, Musik og Moder
(nr. 3, 4, 5, 6, 8, 9, 11, 12) findes en artikelserie med titelen
Om Poesie. Henr. Wergeland ledsager den med følgende an*
merkning (Int.blad, nr. 12):
»Denne Afhandling som findes i Edinburg Review April
1825, giver, som den opmærksomme Læser vil have fundet,
en ganske anden og fornuftigere Anskuelse af Poesiens Natur,
end den, man oftere har seet gjort gjældende hos os, især i
Bladet Den Constitutionelle. Der paastaaes nemlig, at Be*
geistringen er Studium og Kunstprodukt; men man finder
denne kuriøse Paastand desværre ikke underlagt andet Beviis,
end egen Poesie. ri w,
Henr. W.-«
’) Sst. 1833, nr. 32. 2) Sst., nr. 35.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
