Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
Menneskelivet i dets Idee«, — uttryk som forutsætter en
psykologisk betonet proces, som paa det inderligste hænger
sammen med den frembrytende realisme inden intelligens»
partiet.
Langt mindre heldig slipper Stenersen fra sin befatning
med det norske folkeskolevæsen paa den tid. Rigtignok slaar
han fast at lærernes utdannelse ikke er i overensstemmelse
med »den fremadskridende Tids Tarv« og polemiserer mot
Nicolai Wergelands altfor smaa fordringer i »Fjorten Para«
grapher Kirke« og Underviisnings«Væsenet vedkommende«.1)
Men han stiller sig i det hele meget uforstaaende og avvisende
til K. O. Knutsens demokratiske oplysningsarbeide *) og til
hans kamp for at bedre folkeskolelærernes kaar. Stenersen
er for fuldt alvor ræd for at de skulde forvænnes og bli
misfornøiede med »Bondens Kaar«.
»Saalænge . . Skoleholderne . . staae omtrent paa det
samme Uddannelses«Trin som de bedre Huusmænd, af hvis
Klasse de almindeligviis tages, saalænge deres Arbeide ikke
er stort mindre mechanisk end slet og ret Haandarbeide, troer
jeg de ogsaa maa være fuldkommen tilfredse med at nyde
liige Kaar.« Men, lægger han til, »faae vi derimod engang
Skolelærere, der ere deres Kald voxne, da kunne de aldrig
lønnes for vel.«2) —
— livet er for mangfoldig til at det lar sig indordne under rette
linjer, der er selvsagt tusen krydsende overganger mellem intelligens*
partiets og Wergelandspartiets indsats.
I virkeligheten førte intelligenspartiets realisme det meget snart
ind paa en række psykologiske overveielser og studier, og ad denne
vei naadde det frem til en dypere indsigt i religionens indhold og
væsen.
!) Særtryk av Statsborgerens hefte III, Kr.a 1832. 2) Vidar, nr. 84,
s. 41, f.
4) I sin kritik faar Stenersen forresten anledning til at gi en kompli*
ment — til Henr. Wergeland: »Hr. Knutzen vilde have udrettet
langt mere, om han havde indrettet sit Skrift omtrent efter den
Plan som er lagt for cand. Wergelands Hefteskrift for Almuen.«
(Vidar, nr. 70, s. 139).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
