Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
— saa elsket han nutiden over alt. Indtrykkene av London
med dets myldrende liv blev ham »en Daab.«1)
Collett slutter sig derfor til Welhaven og Schweigaard
i deres krav paa at en moderne digter maa »leve i Tiden«,
og blir aldrig træt av at gjenta det: »Digteren faaer lige«
saavel som Eenhver Anden, der vil være med, mærke paa
Tiden,« heter det i en av hans anmeldelser, og han kan aldrig
tilgi digterne efter 1814 at de her har svigtet sin opgave.
Netop paa dette punkt gjør Collett en betydningsfuld
selvstændig indsats.
Welhaven hadde brukt nye realistiske synspunkter i sin
æstetiske detalj kritik og paa den maate begyndt at rydde
grunden for moderne virkelighetsskildring. Stenersen hadde
diskutert betingelsene for en nutidsdigtning i sin alminde«
lighet. Collett samler sin kraft om at hævde de rent nationale
opgaver. Han stiller kravet om at samtidens norske digtere
skal behandle samtidens norske forhold og konflikter, han
diskuterer indgaaende mulighetene for en national virke«
lighetsdigtning.
Det er betegnende for tidsforholdene paa den ene side
og for Colletts medfødte realistiske instinkter paa den anden
side, at paa samme tid som Collett med sin nøkterne virke«
lighetssans fandt vanskelighetene for moderne novellistisk
produktion her hjemme for svære ved slutningen av 1830=
aarene, saa hævdet han uavkortet sine krav allikevel og grep
paa denne maate samlende og bestemmende ind i vor literære
utvikling:
»Man skulde troet, at de Digtere, der fremstode i den
første Periode efter Norges Gjenfødelse, vare fremtraadte i
en ganske original Retning og havde vist sig som fuldstæn«
dige Sønner af den bevægede Tid hvori de levede. Dette
>) D. Const., 1840, nr. 61. Sml. disse ord i et brev fra Schweigaard
fra 1834: »Det er heller ikke mod Syden, men mod Vesten, vi i vore
Dage maa drage hen for at finde noget saa godt eller bedre end det, man
selv har.« (Aubert, Schweigaard, s. 153).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
