Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
disse, kræves rigtignok en historisk Kundskab til Tiden og
dens Vilkaar og Tænkemaade, og en Evne til at opfatte det
Nationale, som vist ikke saa let findes forenede. Og uden
dette vilde det Hele blive værdløst. Fjeldfolkenes Liv be«
nyttes idelig til de kjedsommeligste Fortællinger, men ublan«
det vil dette Liv selv under en talentfuld Behandling blive
trættende; at Alf Fossum ikke vil give sin Datter Margit til
en Huusmandssøn1), er i Grunden ikke interessant, især naar
man skal læse det i tyve forskjellige Beretninger. Bøndernes
Kjærlighedshistorier ere overhovedet neppe den interessant
teste Side ved deres Liv, ligesaalidt som den var det ved vore
Forfædres. Saameget synes i det Hele vist, at der hos os
forholdsviis kræves større Dygtighed hos de Forfattere, der
ville skrive nationale Fortællinger, end i andre Lande.«-)
Iøinefaldende i denne artikel er dens blanding av haab
og tvil, av tro og mistrøstighet. Der staar en vaarlig em av
gjæring og uro ut fra disse blade. Det grodde og knoppet
sig rundt omkring, det holdt paa at lage sig til noget — men
til hvad? Hvor langt strakte vore kræfter sig, — hvad
turde vi haabe og hvad maatte vi resignere i?
Snart syntes landet rydt og graat med fattig, mager jord,
snart faldt der lysning over det, og det gik som det gaar
med et vaarlandskap i sol: Alt det spirende unge liv tok
farver og glans, og daaret og lokket i anelsesfulde, dæmrende
perspektiver.
Collett gjennemlevet disse skiftende stemninger og led
som saa mangt et andet længselsfuldt sind under vaarbrud*
dets endeløse venten.
Skiftende stemninger. Diskussion av tidens spørsmaal.
Hvor voldsom gjæringen har været i 1830*aarene, at
grunden mangengang har bølget under foten, det har WeL
’) Navnene er hentet fra H. A. Bjerregaards lille fortælling
Maristien, trykt i Hermoder 1822, nr. 20-21. 2) D. Const. 1839, nr. 42.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
