Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
haven git uttryk for i disse levende linjer: »Vor Tidsalder
danner en Overgangsperiode . . . Den er en gyngende Håv«
plante paa hvilken Trækfuglen et Øieblik hviler, medens
Stormen er over og under og trindt omkring den . . . Det
hele Medium, hvori man rører sig, er i en zittrende, irri«
terende Bevægelse. Aandedrættet koster Kamp. Man er
greben og gjennemrystet af det Nærværende, medens man
ustandset drives fremad.«1)
Det samlede indtryk av tiden er derfor ogsaa at den
har været »svanger med Gjæringer og har født Forandringer,«
som Collett uttrykker det.2)
Haabet gjennem striden og forvirringen, »Fødselsveerne«
er dette: »es ist ein Geist des Guten in dem Uebel, zög’ ihn der
Mensch nur achtsam da heraus.« Men — lægger Stenersen
til, som dette citat er hentet fra — »jeg føler ogsaa, at et stort
Savn gaaer som en Fortvivlelse gjennem denne Stræben.«3)
Dette »store Savn« føles av enkelte av intelligenspartiets
mænd saa sterkt, saa smertelig og er blit git saa ener«
giske uttryk, at det i samtidens og eftertidens øine har bi«
drat til at gi partiet et overveiende negativt præg — med
stor urette. Allikevel er der mange og sterke grunde som
forklarer en slik misopfatning. For det maa man si: de aller«
første og foreløbig kraftigste utslag av intelligenspartiets aands«
retning var negative.
Welhavenpartiets reaktion mot tidens skrytende norsk«
hetsmænd gir sig ikke bare energiske, men stundom likefrem
burleske utslag som i disse linjer av selveste P. A. Munch
— han skriver som om selve Ragnarok var brutt løs: »Da
hævede Welhaven sin Stemme . . . De rædde Vildmænd
spilede Øinene op ... de lurvede Uhyrer . . reiste sig . .
og udspyede deres Edder og Gift; de følte deres Bygning
rystet i dens inderste Grundpiller, og stormede fnysende løs
paa den djærve Modstander . . .«’)
r) D. Const. 1838, nr. 102. 2) Sst. nr. 2. 3) Motiveret Protest, s. 39.
•’) Mrgbl. 1835, nr. 77, Tillæg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
