Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98
og alle Skrøbeligheder sig bevidst Oversigt over Forholdene
var ikke Patrioternes Sag; dem gjaldt det at dække alt til
med Kjærligheds Kaabe . . .«
Men motpartiet blev forfulgt, man forkjætret dets sky
for »Grovslagenhed og Raahed«. Hertil kom »de Mistænk«
tes Utilbøielighed til at være med i den umodne nationale
Exaltation, i den opskruede og selvgode Glæde over Consti«
tutionen, hvori dog ingen ægte Næring for det constitution
nelle Liv var at finde. Det var i sin Orden at den nye
Herlighed maatte have sin Festtid for Lovsange og gjensidige
Lykønskninger . . .«
Men den trak for længe ut.
Ogsaa digtningen led under disse forhold. »Vore Poeter
fra den Tid vare i dethele langt fra at have truffet nogen
national Tone, deres Lyrik var tvertimod Reminiscents af
danske Mønsterstykker og for største Delen en Gjenklang af
Ingemanns sentimentale Poesi.« Mot »dette overspændte og
dog i grunden stagnerede Væsen« maatte der protesteres.
»Patrioternes . . store Mænd skjønnede, at der hos Re«
formmændene ikke var at gjøre Regning paa noget Autori«
tetshensyn. Disse blev saaledes fra de fleste Kanter lagte
for Had.« Regjeringen holdt sig tilbake fra »al nærmere
Berørelse med de sociale og literære Forholde . . men ved
Universitetet, hvor den classiske Philologie i hiin Tid endnu
regjerede, undlod denne ikke at begegne Reflexions«Tendent«
serne med en vis fornem Tilbageholdenhed, og saaledes paa
en vis Maade at holde dem i Skåk« (sml. ovenfor s. 51, f.,
hvor der er git en fremstilling av Schweigaards kamp mot
»den classiske Philologie« ved Universitetet).
Efterat forholdet mellem studentersamfundet og student«
forbundet var omtalt, nævnes tidsskriftet Vidar, som »uagtet
sin fredelige Tendents, uagtet det virkelig afhjalp et Savn i
vor Literatur, dog strax blev mødt af Fleerheden med den
største Uvillie — neppe af anden Grund end fordi det ud«
gik fra Forbundet og — hvad der vel var Hovedsagen —
fra unge Mennesker der havde vovet at være selvstændige.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
