Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
Fem aar efter, i 1837, tar Welhaven problemet om roman«
tikens værd og betydning op til ny granskning, og det paa
bred basis, i sin indbydelse til »en Cyklus Forelæsninger
over vort Sprogs skjønne Literaturs Historie.«*)
Welhaven har her kjæmpet sig frem til et sammen«
hængende helhetssyn paa aandslivet og dets vilkaar, et syn
som staar i den inderligste forbindelse med de tendenser
som arbeidet sig frem inden intelligenspartiet, og som mundet
ut i en hævdelse av livsprocessen som kontinuerlig utvikling,
som organisk vekst.*)
Welhaven skriver: »I en Folkeslægts Liv danner Lite«
raturen Blomstringen. Det Aandige i Stammen slaaer ud
og afbilder sig deri, og ligesom man i Planteverdenen tager
Kjendemærker af Blomstens Dele, saaledes indeholder Lite«
raturen i dens vexlende Epocher de sikreste Betegninger for
den indre Generator i Nationens Udvikling. Men der er
Folkealdere, hvori det aandelige Liv ligesom glemmer sig,
gjærer eller hviler; hvor Stammen kun afgiver faa og ufuld«
komne Antydninger af en eiendommelig Blomstring, medens
den er omranket af Snylte« planter, der give den et skuffende
Flor. Naar dens Liv atter rører sig frit og fremtrængende,
hænge hine fremmede Væxter som visne Guirlander, og da
viser det sig klarere, at de ikke vare udsprungne af Stammens
egne Safter.
I det første Decennium af dette Aarhundrede dannede
Den Constitutionelle, 1837, nr. 98.
*) 1 en selvbiografi fra senere aar har Welhaven paany understreket
det utviklingshistoriske syn som bar forelæsningene av 37. Han
skriver: »Jeg søgte her at give en Fremstilling af vort Sprogs og
dets skjønne Literaturs Skjæbne og Udvikling ligefra Sagaoldet til den
nyere Tid. Det var fornemmelig min Hensigt at fremhæve det
historiske Standpunkt, hvorfra denne Side af vor Nationalitet maa
betragtes til Advarsel mod den daarlige Anstrængelse at ville hen«
sætte den som en rodløs Vaseplante, der nu med Eet skulde næres
med forcerede vandige Paagydninger.« (Halvorsens Forf.leks., bd.
VI s. 337).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
