Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
Efter at ha uttalt sin kritik av »visse Skyggesider« hos
Menzel, især hans romantiske forkjærlighet for den »teosofisk*
mystiske Retning«, repræsentert bl. a. av Jacob Böhme og
Schelling fortsætter Schweigaard:
»Som respektabel Medarbeider i den Retning, hvorpaa
Tydskland nu maa ind, hvis der skal blive noget af det, maa
. . Laube . . altid ansees, og disse Folk er sig ogsaa altid
bevidst, at de har et Maal for Øie. Han gjorde en Bemerk*
ning, som ligger enhver meget nær: »Vor Virksomhed og
Stræben er endnu kun negativ, har endnu ikke baaret nogen
egentlig Frugt; men det kan heller ikke være anderledes,
fordi den Hovedfeil, hvoraf vi lider, er, at Kræfterne har taget
en skjæv Retning, og denne Forkjerthed maa først gjøres
almen indlysende, førend der kan blive Spørgsmaal om et
positivt Resultat i det store.«’)
Disse Laubes ord gaar igjen hos det øvrige unge Tysk*
land, fremfor alt hos dets teoretiker Ludolf Wienbarg,
som vi senere skal se, og de falder helt sammen med intelli*
genspartiets opfatning av situationen i 1830*aarene.
Denne bevisste negativitet som er saa sikker paa sin
egen berettigelse, ja nødvendighet, karakteriserer tidsforhol*
dene: grunden maa ryddes, de unge spirer fredes, kan
det ikke ske paa anden maate, faar det ske »ved Larmen og
Skræmsel« som Collett uttrykker det (sml. ovenfor s. 81).
At Schweigaard maa ha fundet fuld forstaaelse hos Laube
for de realistiske idéer som optok ham saa sterkt i disse aar,
det fremgaar av et enkelt citat fra Laubes Moderrie Charak=
teristiken, som utkom et aars tid senere, og hvor han for*
mulerer det moderne kunstprincip paa følgende maate:
»Die Wahrheit, die ganze Wahrheit, nur geläutert und
gefügt im Sonnenschein des Geschmacks, in der Werkstatt
des Schönen, dies ist das Ein und Alles, was wir wollen,
und wer das liebt und wünscht und befördert, der ist unser.«
’) Aubert: Schweigaard, s. 133, ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
