Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
Det er ikke tilfældig at Steneren i et eneste nu rammet
blinken i Det unge Tysklands realistiske teorier og kunde
gjøre dem til sine egne. Det viser sig ved en nærmere un«
Da novellens heltinde, Mathilde F., træffer Karl B. i Hamburgs
selskapsliv, spør hun ham straks om Steffens. »Sie wollte von mir
wissen, ob seine Natur* und Sittenschilderungen so verlässig und
lebenstreu wären als sie in der That schienen. lch bejahte dieses.«
skriver Karl B. (s. 44). Samtidig nytter han leiligheten til at gi en
begeistret skildring av norske forhold: »Kein Fremder, sagte ich,
wird auch nur eine flüchtige Reise durch Norwegen machen ohne
dasz sich ihm der eine grosze Charakter dieses Landes, die freie
Selbständigkeit der Naturwesen und der Menschen aufdränge. Die
Ströme fliessen sich selber, die Berge stehen sich selber, die Mens
schen gehen sich selber . .« (s. 45).
Karl B. er paa hjemveien fra en reise gjennem Europas hoved«
stæder, hvor han overalt har vakt opsigt i selskapslivet. »• . Man
begrüsste in ihm nur sein interessantes Vaterland und machte seiner
romantischen Abkunft ein höfliches Compliment« (s. 38).
Under sit ophold i Hamburg gjør han ret som det eT sammen»
ligning mellem forholdene der og i sit hjemland. Barndomsmindene
stiger frem for ham i ny friskhet (O, mein Glommen!), han taler
med stolthet om »die Hütte des freiesten und gebildetsten Lands
manns von Europa« (s. 46) . . »der kernhafteste auf dem Erdboden«
(s. 37). Den norske bonde »verkehrt mit seinesgleichen, er fühlt
sich geachtet, frei, glücklich, er bildet die Nation; diese Nation ist
die einzige in Europa, die weder eine Aristokrasie des Reichtums,
noch eine Aristokrasie der Geburt in ihrem Schoosze leidet« (s. 38).
Vi ser det, kjærligheten til Norge bunder hos Wienbarg i kjærligs
heten til landets fri forfatning, som han bruker som et vaaben i
kampen for tysk politisk frihet.
Meget karakteristisk er det at Wienbarg lar en tysk greve, Karl
B.’s medbeiler hos Mathilde, spotte »den Storthing vom Jahre 1824,
der habe bekanntlich allen Adel in Norwegen aufgehoben« (s. 43).
Wienbargs opfatning av Norge og nordmændene var romantisk
farvet og maatte være det, fordi det var tidens opfatning og fordi
forholdene dernord var ham fjerne og ubekjendte. Men hans
interesse for den norske statsforfatning var realistisk nok. Den
gjør han til gjenstand for historiske studier og politisk fortolkning.
I 1840 utgav han Vermischte Schriften I, som bl. a. indeholdt en
avhandling med titelen: Geist der norwegischen Verfassung.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
