Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
senterer en videre vekst, de trækker fra middelalderen for«
bindelseslinjene over til romantiken, som efter begges mening
har tapt kontakten med det virkelige liv, »Naturens Liv.«
Baade Wienbarg og Welhaven konkluderer med den
sats: romantiken har utspillet sin rolle. Vi staar foran en ny
opgave, en ny kunstform skal skapes. I en længere utred*
ning i Ästetische Feldzüge søker Wienbarg at bevise at ro«
mantiken umulig kan danne et brukbart utgangspunkt her.
Vi finder altsaa at Welhaven alt i 1832 arbeider med
problemer av almeneuropæisk interesse og aktualitet, at han,
om end i sammentrængt form, sætter sine idéer ut i livet før
Det unge Tyskland gjør det, han er paa dette punkt i spid5
sen av sin tid. I Welhavens og Wienbargs like til ordval«
get paafaldende adækvate karakteristik av den klassiske og
middelalderske kunst kan kildene sikkert føres tilbake til
Goethe.
Men den videre tankegang og konklusionen er ny, skapt
av 1830«aarene.*)
Wienbarg og det norske inteUigensparti er altsaa varme
beundrere av Goethe og bygger bevisst paa ham. Derimot
ser vi at Wienbarg, akkurat som Schweigaard før ham, tar
bestemt avstand fra den Schillerske idealisme.
Han hævder at man i Schillers historiske dramaer fin«
der »mehr Reflexe seines Geistes, untergeschobene,ingeschicht«
liches Gewand gehüllte Idealitäten, als wahrhafte Geschichts«
figuren,« at Schiller tildigter »der Poesi . . einen erhabenen
*) Endda et eksempel kan gis paa at Welhaven kom Wienbarg i for«
kjøpet i sin literære produktion, det er ubetydelig, men det viser,
at intelligenspartiet herhjemme fulgte ganske godt med: I sin 18de
forelæsning i Äst. Feldz. kommer Wienbarg ind paa Tschi King,
das Liederbuch der Chinesen i Riickerts glimrende oversættelse.
Temaet har ogsaa interessert Welhaven. Alt i sommeren 1833
skriver han en underholdende artikel i Vidar om samme emne (nr.
53, s. 6 f). Begge henviser til Menzels Literaturblatt (1833, nr. 74).
Welhaven synes ogsaa at ha gjort studier utenfor denne kilde, da
hans artikel gir mer end man finder hos Menzel.
’) Schweizer, Wienbarg, s. 135, f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
