Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
kes. Wienbarg skriver i Ästetische Feldzüge: ». . Wir
fühlen . . allmählich Sehnsucht danach . . schöner zu leben
. . und es fängt uns an zu dämmern von einer Poesie des
Lebens, die aller Kunstpoesie Mutter ist . .’«’) og noget
senere sier han at for ham er »Poesie und Leben dem inner«
sten Grunde nach eins und daszelbe.«2)
Vi har en hel række lignende uttalelser fra intelligens«
partiet. Collett taler om at »drage Himmelen ned paa
Jorden«, og i den lykkelige sommer 1836 gaar det op for
Welhaven at »Poesiens Verden dog i Grunden er den samme,
som man ellers . . pleier kalde den prosaiske Verden.«
Ogsaa hos Schweigaard møter vi en lignende ung og sterk
tro paa tilværelsen og dets muligheter naar han taler om
»det virkelige Livs friske og indholdsrige Sandhed« (se
ovenfor s. 8).
At denne tro for en væsentlig del gav sig uttryk i kri«
tik og i krav til samtid og eftertid, mindsket ikke selvtilliden
eller begeistringen hos de unge intelligensriddere. Tvertom.
Paa samme maate repræsenterte Det unge Tyskland en
krævende epoke, en overgangstid, fuld av energisk negation,
da nye idealer støptes, mens de gamle gik under.
En slik tid er fuld av savn for den ungdom som staar
midt i den; en hel række nye, navnløse behov gjør sig gjæl«
dende og kjæmper for at skape sig form, gaar under
mangengang for at dukke frem igjen i nye, krævende epoker.
Saaledes drømte Wienbarg om en ny, vidtfavnende æste«
tik som først og fremst sigtet paa praktisk livskunst, han saa
alle de næsten uoverkommelige vanskeligheter en slik æstetik
vilde faa at kjæmpe med, men han krævet den allikevel.3)
»Uns Armsten bleibt . . nichts übrig, als der blosze Ernst,
das strenge Gewissen und ein Ideal, dem wir rastlos nach«
’) S. 134. 2) Schweizer, Wienbarg s. 87, anm. 3) Äst. Feldz., s. 130,
f. Wienbarg bygger her bevisst eller ubevisst paa romantiske tænkere og
filosofer, se Ricarda Huch: Ausbreitung und Verfall der Romantik, s. 115,
356, f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
