Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
mit den Füssen Wurzel fassen in der Gegenwart und die
Hand rühren zu Werken, welche sein flüchtiges Dasein
beurkunden, er soli sich freuen an menschlicher That, sich
hingeben menschlichem Genusze, das Spiel seine Kräfte
entfalten . . .«
Her staar vi ved toppunktet av 1830*aarenes realisme.
Her har Wienbarg i en stor synthese samlet essensen av sin
tids aandsliv og høieste idealer. Her pekte han langt ind i
fremtiden.
Det interessante er at ogsaa Welhaven naadde frem
til at se menneskeaanden som en levende organisme, det
fremgaar av disse tidligere citerte linjer: »Digteraanden . .
maa arbeide helt organisk, tilegne sig Alt, hvad der giver
den Substants, og afsondre Resten. Saaledes voxer den, og
saaledes vedligeholder den sit Liv.«
Wienbarg fremstiller sine idéer utførlig og gir dem et
bredt fundament, Welhavens tanker faar en knap, sammen*
trængt form, men den er klar nok til at vise den merkelige
sammenhæng mellem intelligenspartiets og Det unge Tysk*
lands idéer like ind i deres høieste utfoldelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
