Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
med hjemlige forhold, kontrastene interesserte ham, fordi de
saa skarpt belyste alt hans eget, hans egen nation og hans
egen samtid.
Midt under Colletts klare skildringer og sunde, av*
balancerte refleksioner trætfer vi paa et og andet fantastisk
utkast som det av Forum i maaneskin, som tyder paa at
Collett ikke bare var analytiker, men at der bodde ikke
ganske almindelige evner i ham til digterisk synthese.
Julies Grav i Veronakan betegnes som et fint og
fængslende novellefragment. Av føreren, den lille pukkel*
ryggede Guiseppe, har Colletts humor skapt en uforglemmelig
karakteristisk menneskeskikkelse.*)
Da Collett vendte tilbake fra utenlandsreisen og i 1841
igjen tok fat paa jussen som lektor ved universitetet, var han
saagodtsom tapt for den norske literatur.
Det vil si, selv skrev han ikke meget mer, men han fik
den største betydning for tilblivelsen av Norges første
psykologiske roman, Amtmandens Døtre, ved at det blev
ham som ledet Camilla Collett ind paa forfatterbanen. Ved
sine frisindede anskuelser øvet han sterk indflydelse over
idéindholdet i Camilla Colletts store roman — flere av refleks
sionene i Julies Grav i Verona belyser interessant dette
forhold.
Ogsaa paa et andet punkt kom Collett endda til at
gjøre en betydningsfuld indsats i vort literære liv. Han
hjalp Asbjørnsen med første samling av huldreseventyrene
(1845) og øvet ved sin kritik av denne bok bestemmende ind*
flydelse paa den næste samling (1848, se nedenfor s. 253, ff.).
Saa liten den end blev i sit omfang, var Colletts literære
produktion allikevel karakteristisk og betydningsfuld, set som
’) En Nytaarsbog 1854, samtlige utgit av P. Chr. Asbjørnsen.
*) »Kvik Fortælling, hvori sikre Reflexioner ere indvævede, klar Bes
skrivelse kryddrede af en let, fiin Skjemt gjøres Altsammen endnu
mere tiltrækkende af et ypperligt Sprog — det bedste maaske i vor
prosaiske Literatur«, skriver Bjørnson om dette arbeide av Collett i
en anmeldelse av Asbjørnsens En Nytaarsbog, Mrgbl. 1854, nr. 15.
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
