Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178"
utslag av 1830*aarenes realistiske idéer og som forarbeider
for en kommende realistisk skjønliteratur.
Men det blir dog fremfor alt hos Welhaven at man
kan forfølge den skridtvise utvikling og vekst fra de ren*
dyrkede realistiske utkast frem til en mangesidig, fuldmoden
digtning paa virkelighetens grund, slik som tiden krævet
den.*)
Welhavens lyrik.
Collett offentliggjorde sine Christiania*Billeder i 1839.
Welhavens første digtsamling var kommet henimot et aar
før, under jul 1838.
*) A. Munchs produktion løper for en stor del paa siden av 1830* og
40=aarenes realistiske bevægelse. I de anmeldelser vi har fra hans
haand, f. eks. av Welhavens Nyere Digte (D. Const. 1844, nr. 355
og 357) og av Asbjørnsens Huldreeventyr (Norsk Tidsskrift for Viden>
skab og Literatur 1848, s. 128, f) møter vi flere av de æstetiske
teorier som karakteriserer intelligenspartiet, men ikke noget sted har
A. Munch magtet at levere noget selvstændig bidrag til den videre
utforming av disse teorier.
Likedan i hans digtning. Rigtignok indeholder Ephemerer fra
1836 et par digte hvor man kan spore en og anden virkning av
1830*aarenes realistiske strømninger — i Den gjendøbte Poesie hævder
Munch, at digtningen paany maa dukke ned i »Tidens Strøm«,
Det nye Norge forkynder at man maa leve i og for nutiden og ikke
i de gamle minder, Spadseergang paa Fæstningsvolden, f. eks., gir et
ganske levende interiør fra 1830=aarenes Kristiania. Men hverken
fra tankeindholdets eller formens side staar disse digte saa høit at
de tør betegnes som helt karakteristiske utslag av den nye realis
stiske bevægelse.
Schweigaard anmelder Ephemerer i D. Const. (1836, nr. 306) vel*
villig og forstaaende, men han fremhæver ogsaa at Munch manglet
en dypere, selvstændig opfatning av samtidens aandsliv og ofte
kjæmper mot vindmøller. Men selv om A. Munch delvis manglet
forutsætningen for en klar tilegnelse av realismens tankemæssige
indhold, saa var der andre sider av bevægelsen som utvilsomt har
hat betydning for hans digtning, særlig dens krav paa en dypere*
gaaende, psykologisk indtrængen i de poetiske emner. I sit Bjørnson*
verk paaviser Chr. Collin, hvordan flere psykologiske motiver fra
A. Munchs dramaer gaar igjen i Bjørnsons og Ibsens senere digtning
(se II, s. 42, 244, 248).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
