Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185"
av refleksion — Welhaven har ogsaa helt intellektuelt villet
tilegne sig alt det han saa og møtte. Overalt søker han
bekræftelse paa sine realistiske teorier, akkurat som i sine
reiseskisser (se ovenfor s. 53. f.).
Obelisken fra Luxor blev ham et levende bevis, plantet
midt i verdensbyen, paa at realismens tid var inde.
Napoleon hadde skapt den nye epoke:
Se, Ligsten=Oldet er for stedse endt
trindt hvor hans Blik har sine Straaler sendt;
den nye Tid er ved hans Tryllemagt
til Livet knyttet med en evig Pagt.
Den kan ei glemmes under Sten og Kalk;
nu Slægtens Daad er Slægtens Katafalk. ’)
Mens Welhavens poesi fra 1838 som nævnt gir en række
forskjelligartede tilløp, bærer digtsamlingen av 1844 et langt
mer samlet præg, tiltrods for at den spænder over vide om*
raader.
Et fast formet program kan dennegang spores, skapt av
nye opvæld i tidens aandsliv.
De allerførste kilder kan føres tilbake til Welhavens
første digtning og til hans egne realistiske teorier, men strøm*
men tar fylde og fart ogsaa fra andre opkommer, som vi
straks skal se.
I En Tribut til Kunstforeningen forekommer disse ofte
citerte linjer:
I Fjeldet bor vor Kunst og Poesi;
der drømmer den endnu i Landets Bringe,
der har den vist os Glimtet af sin Vinge
i Dalens Sagn, i Dalens Melodi.
Men for det unge, nylig vakte Folk
den trænger til en Leder, til en Tolk,
der i Naturens haardeste Forstening
har fattet denne himmelbaarne Gnist,
der klarer sig og hæver sig tilsidst,
og giver Formerne en aandig Mening. ’)
9 III, s. 161. 2) III, s. 187.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
